Artikel top billede

(Foto: Kim Stensdal /)

Efter norsk milliardsalg: TDC-boss varsler investeringer på højt niveau i tv-forretningen

TDC har ingen planer om at sælge sin danske tv-forretning. Der skal i stedet investeres i stor stil. Det er meldingen fra afgående topchef Pernille Erenbjerg, efter tirsdagens milliardstore norske frasalg.

TDC har tidligere tirsdag offentliggjort salget af hele selskabets norske forretning, der består af Get og TDC Norway, til Telia.

Salgsprisen er 21 milliarder norske kroner, svarende til omkring 16,5 milliarder kroner.

Med frasalget af Get, der har 428.000 tv-kunder, forsvinder omkring 22 procent af TDC's samlede tv-forretning, men det betyder ikke, at TDC på sigt har planer om at skille sig helt af med tv-forretningen.

Tværtimod garanterer TDC's afgående topchef, Pernille Erenbjerg, at der ikke er planer om at skille sig af med den danske tv-forretning.

"Nej, det er der ikke nogen planer om. Det er en del af kerneaktiviteten, så det er meget vigtigt, at tv-forretningen fortsat er i god form. Og der er planer om at investere på højt niveau i den del af forretningen," siger Pernille Erenbjerg til Børsen.

Læs også: TDC sælger hele sin norske forretning til Telia for 16,5 milliarder kroner - skal bruges på at nedbringe gæld

Milliarder skal bruges til nedbringelse af gæld

Pernille Erenbjerg fortæller desuden til avisen, at en del af milliarderne fra det norske frasalg skal bruges på at nedbringe TDC's gæld til bankerne, så forholdet mellem indtjening og gæld ikke ændrer sig.

Frasalget er det blot seneste i rækken, som TDC har foretaget gennem de senere år.

TDC solgte således TDC Sverige til Tele2 for 2,3 milliarder kroner i efteråret 2016, mens TDC Hosting i foråret 2017 blev solgt til kapitalfonden Maj Invest Equity.

Travlt forår for TDC

Første halvdel af 2018 har været begivenhedsrigt for TDC's vedkommende.

Selskabet blev i foråret solgt til konsortiet DK Telekommunikation, der består af PFA, PKA, ATP samt australske Maquarie.

Det har fået Pernille Erenbjerg til at sige sin stilling op, ligesom selskabet har varslet en opsplitning.

Det kan du læse mere om her: TDC splittes op i to store forretnings-enheder: Koncern-direktør fratræder

Derudover tiltræder Vestas' bestyrelsesformand, Bent Nordberg, 1. august som ny bestyrelsesformand hos TDC.

Det kan du læse mere om her: TDC henter ny bestyrelsesformand i Vetas




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere