Artikel top billede

YouTube: Flash er stadig bedst til video-afspilning

YouTube ser store muligheder i HTML5, men konstaterer samtidig, at Flash på nuværende tidspunkt er den bedste platform.

Hvert minut bliver der uploadet 24 timers video til YouTube. Videoer, der potentielt kan blive set af millioner af brugere verdenen over. Når det gælder videosites, er der ingen over og ved siden af.

Derfor har Google-ejede YouTube også en kæmpe betydning, når fremtidens teknologi omkring videoafspilning skal afgøres. I længere tid har der været snak om, hvorvidt HTML5 vil overflødiggøre Adobes Flash teknologi.

Nu skriver den tekniske chef for YouTube, John Harding, på selskabets API Blog om YouTubes erfaringer med HTML5 versus flash.

"Vi har i lang tid være meget begejstrede for HTML5-initiativet og dets video-tag, og de fleste af vores videoer kan afspilles i vores HTML5 afspiller," skriver John Harding.

Det betyder dog ikke, at HTML5 er klar til at tage pladsen fra Flash lige foreløbigt.

"Mens HTML5 video-understøttelse giver os mulighed for at bringe det meste indhold og funktioner i YouTube til computere, der ikke har Flash Player, så opfylder det ikke alle vores behov," skriver han og fortsætter.

"I dag er Adobe Flash stadig den bedste platform til YouTubes video-afsplining, og derfor er det også stadig vores primære afspiller."

Browsere skal understøtte standardformat

Det første store problem, som YouTube ser i HTML5-teknologien, er i forhold til browsernes understøttelse af videoformatet H.264.

YouTube har siden 2007 kodet video med et H.264-codec og bruger det både til Flash Player og på mobile enheder som iPhone og Android.

H.264 gør det også nemt at lave HTML5-afspilning, men kun i browsere, der understøtter formatet. Chrome og Safari understøtter det, mens Firefox ikke gør, og Internet Explorer understøtter først formatet med version 9.

"Overvejelser omkring patenter og licenser har afholdt nogle browsere fra at understøtte H.264, hvilket igen har forhindret et krav om, at HTML5 skal understøtte et standard videoformat," skriver John Harding.

YouTube er derfor af den opfattelse, at der er brug for et nyt videoformat, der imødegår problemerne med licenser.

"Derfor er vi meget begejstrede for det nye WebM projekt, som både Google, Mozilla og Opera har forpligtet sig til at støtte," skriver han.

WebM er et gratis og åbent videoformat, som er designet til at give licensfri videokomprimering til brug med HTML5 video. Projektet er sponsoreret af Google.

Derfor er YouTube også allerede begyndt at gøre videoer tilgængelige i WebM-formatet.

HD skal ses i fuldskærm

YouTube har dog også andre bekymringer omkring HTML5. En af dem er afspilning af videoer i fuld skærm, en funktion der ifølge John Harding specielt er vigtig, når det gælder videoer i HD-kvalitet.

"Mens de fleste browsere har fullscreen-mode, så tillader de ikke et javascript at starte det og tillader heller ikke en lille del af skærmen (som en videoafspiller) at fylde hele skærmen," skriver han og fortsætter.

"Hvorimod Flash Player leverer en robust og sikker kontrol for hardware-accelererede fullscreen vinduer."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere