Gartner nedjusterer prognosen for it-forbruget 2010

Den europæiske gældskrise men også den stærkere dollar spiller en afgørende rolle.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Gartner har nedjusteret sin prognose for it-forbruget 2010 under henvisning til de voldsomme kursbevægelser på grund af den europæiske gældskrise.

Det globale it-forbrug vil i år nu ifølge Gartner sammenlagt nå op på knap 20 billioner kroner, hvilket er en stigning på 3,9 procent i forhold til 2009. Gartners tidligere prognose lød ellers på en vækstrate på 5,3 procent.

Dollaren er på det seneste blevet stærkere i forhold til euroen, hvilket "presser væksten i it-forbrug, der er denomineret i amerikanske dollars, nedad," skriver vice president for analyse hos Gartner Research, Richard Gordon, i en pressemeddelelse.

Gældskrisen risikerer at have en langsigtet indvirkning på it-forbruget i Europa, da den offentlige sektor vil forsøge at balancere budgettet og komme af med gælden, hvilket vil påvirke det private erhvervsliv, tilføjer han.

Men alt i alt er det nødvendigt at placere den reviderede globale prognose i den rigtige kontekst, skriver Gordon i et blogindlæg. For det første står Vesteuropa for under en fjerdedel af det globale it-forbrug, og andre dele af verden har mere positive udsigter, påpeger han.

"Selv stramme nedskæringer i den offentlige sektors it-forbrug i Vesteuropa, hvor projekter bliver annulleret eller udsat på ubestemt tid og afdelingers budgetter bliver skåret med op til 25 procent per år, vil sandsynligvis kun resultere i en sænkning i det globale it-forbrug på en til to procent med en marginal påvirkning af væksten på globalt niveau," vurderer han.

"Grundlæggende har vi ikke set de store ændringer i it-forbruget på kort sigt," siger Gordon i et interview. "I hvilken grad Europas økonomiske vækst vil aftage i løbet af de næste fem til 10 år, er en større ubekendt faktor."

Samtidig forbliver udsigterne for salget af hardware positive med et forbrug, der vurderes til at stige til 2,17 billioner i år, hvilket ifølge Gartner er en stigning på 9,1 procent i forhold til sidste år. Denne stigning er drevet af et stærkt salg til forbrugere af mobile enheder samt erhvervslivets indkøb af nye pc'er og migration til Windows 7, oplyser analysehuset.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S