Artikel top billede

Pirate Bay-database blotter millioner af brugere

Den kontroversielle piratsides bruger-database er fyldt med huller, siger hackere, der har fået adgang til informationer om mere end fire millioner brugere.

Brugere af den populære side thepiratebay.org kan meget vel risikere, at deres navn, e-mail og IP-adresse falder i de forkerte hænder.

I hvert fald kan man på bloggen Krebs on security, der skrives af Brian Krebs, læse, at fire millioner brugere potentielt ikke længere kun kendes af Pirate Bay-folkene.

Argentinske hackere dokumenterer, at de via adskillige SQL-sårbarheder kan få adgang til bruger-databasen.

Hackerne har derefter været i stand til at oprette, slette, ændre og se alle bruger-informationerne, inklusiv information om en bruger og de torrents, personen har uploadet.

Ifølge Krebs On Security har hackerne imidlertid kun ønsket at afsløre hullerne og ikke at misbruge dem, selvom det er oplagt, at de nævnte informationer kunne være meget værd for eksempelvis antipirat-organisationer.

"Disse organisationer ville sikkert være meget interesserede i denne information, men vi prøver ikke at sælge den. I stedet ønskede vi at fortælle folk, at deres information måske ikke er så godt beskyttet," siger hackerne til Krebs On Security.

Spærret i Danmark

Her i Danmark er internetudbyderne tvunget til at spærre for kundernes adgang til The Pirate Bay.

Den kontroversielle fremgangsmåde har været prøvet ved flere retsinstanser, fordi telebranchen mener, at det er en glidebane at spærre for sider, inden de er kendt ulovlige af en uafhængig instans.

Senest besluttede Højesteret dog i maj måned at stadfæste Østre Landsrets afgørelse fra 2008, der fastslog, at de danske teleselskaber har pligt til at spærre for deres kunders adgang til The Pirate Bay.

I april 2009 blev de fire stiftere af The Pirate Bay ved en svensk domstol idømt hver et års fængsel og en samlet bøde på 30 millioner svenske kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere