Artikel top billede

Bliver robotter den næste store industri?

Det sværeste ved kunstig intelligens er at holde styr på sin fantasi.

Computerworld News Service:
Et enkelt besøg på en robot-udstilling på en AI(Artificial Intelligence)-konference kan i sig selv være nok til at få hjernen på afveje.

Prøv for eksempel at forestille dig, at Jim Cramer fra CNBC, som er kendt for at hoppe op og ned i stolen, når han taler om "den mobile internet-tsunami", gjorde noget tilsvarende i forbindelse med "robot-tsunamien" som den næste store branche.

Det er sådan nogle tanker AI kan sætte i gang.

Men selv om det er imponerende at se en robot med ekspressive øjenbevægelser, så er sandheden, at udviklingen går langsomt. Den store konference om kunstig intelligens, Conference on Artificial Intelligence, kan for eksempel fejre sit 25 års jubilæum næste år.

"Tidligere forestillede man sig, at robotter ville udvikle en generel intelligens; at de ville konkurrere med og vinde over mennesket i deres evner til at gøre forskellige ting," fortalte Leslie Kaelbling, som er professor i datalogi og ingeniør ved MIT, under konferencen.

"Den nuværende, kommercielle virkelighed er noget anderledes."

En stor del af forskningen i AI går i andre retninger end robotter, for eksempel ved at skabe algoritmer til understøttelse af business intelligence, finans, web og anden brug.

AI blev separeret fra robotvidenskaben, eftersom selve maskinerne er besværlige: fysiske og upålidelige. "Men de er blevet bedre," fortæller Leslie Kaelbling.

I dag har robot-forskerne adgang til computere, som er hurtigere, maskiner, der er mere pålidelige, og mange af de algoritmer, der bruges til helt almindelige robot-opgaver, er allerede blevet bygget, fortæller Leslie Kaelbling, som spurgte forsker-fællesskabet, om ikke det er på tide at give robot-videnskaben en ny chance.

Pandekager på hjul

Set i forhold til andre robotter, så er den, der er blevet samlet af en forsker på Brown University ikke specielt pæn. Det er en enhed fra iRobot, den virksomhed, der laver små robot-støvsugere, der ligner pandekager på hjul, som forskerne har udstyret med en pc og et kamera. Den kan zoome omkring på gulvet og genkende numre, som man kender dem fra gerningssteder.

Man kan for eksempel bruge robotten til at holde øje med sin kat over internettet, og det er også en af de ting Sara Osentoski, som er ansat ved robotlaboratoriet Robotic Lab på Brown University, har gjort.

Den udstillede robot er først og fremmest en rekvisit, der skal demonstrere et større koncept, som er Robotic Labs plan om at skabe noget tilsvarende til crowdsourcing-miljøer til at teste algoritmer over nettet på robotter i laboratoriet.

Sara Osentoski mener, at forskningen i robotter bliver holdt tilbage af ikke reproducerbare eksperimenter, hvor en forsker har kunnet fremvise en ny robot-mulighed, som er svær for andre forskere at genskabe og sammenligne, eftersom de ikke har adgang til samme platform.

En åben og nemt tilgængelig platform vil måske kunne tiltrække flere mennesker med forskellige evner til at teste ideer og opbygge en stor mængde data, eller som Google demonstrerede, "hvis man har masser og masser af data, så bliver det nemmere at lære," sagde Sarah Osentoski.

Folk vil gerne se fremskridt inden for robot-videnskaben, fortæller Sarah Osentoski, som tror, at forskerne vil være villige til at dele data, når de selv kan drage fordele af det. "Robot-videnskaben er stadig i sin indledende fase," sagde hun. Efter planen skal laboratoriet åbne til september.

Menneskelig kontakt

Andrea Thomaz, som er assisterende professor ved afdelingen for interaktiv computer-videnskab på Georgia Institute of Technology, var med til konferencen for at demonstrere Simon, som er en menneskelignende robot med et mildt, rundt og behageligt ansigt, og øjne der følger en omkring. Simon flyttede med blokke i forskellige farver, størrelser og former for at demonstrere sine indlæringsevner.

Simons hardware er bygget af Meka Robotics LLC i San Francisco. Ansigtet er designet på Georgia Tech. Andrea Thomaz styrer universitetets Socially Intelligent Machines Lab, som kombinerer datalogi-forskere, elektrisk ingeniør-videnskab og nogle gange psykologi-studerende, der er interesserede i at undersøge robotter i forhold til menneskelig interaktion.

Laboratoriet fokuserer på virkelige problemer, som for eksempel udviklingen af robotter, der kan interagere med mennesker og i nogle tilfælde lære af dem, forklarer Andrea Thomaz.

Hun tror, at robot-industrien "vil blive kæmpestor," og de studerende er blandt andet motiverede af forestillingen om, at der kan ligge en livslang karriere inden for robot-feltet.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere