DK-CERT: Vi oplever flere angreb i Danmark


Publiceret d. 2. august 2010 kl. 08.09 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Shehzad Ahmad DK Cert topfoto
Chefkonsulent Shehzad Ahmad, UNI•C, leder af DK•CERT - Shehzad.Ahmad@uni-c.dk.

Mens resten af Danmark nød sommervejret, lagde mine kolleger og jeg sidste hånd på kvartalsrapporten for DK-CERTs andet kvartal 2010. Og tallene indeholdt nogle overraskelser.

Vi havde regnet med, at mængden af anmeldelser var stabiliseret. I både april og juni var der da faktisk også færre anmeldelser end normalt.

Men de blev mere end opvejet af en meget travl maj måned med over 10.000 anmeldelser. På en normal måned behandler vi under 3.500 sager.
Så alt i alt behandlede vi 10 procent flere sager i andet kvartal end i første.

Passwords på botnet
Hvad drejede sagerne sig så om?
Flere sager handlede om, at danske brugernavne og passwords var fundet på udenlandske botnetservere.

Her er det vores opgave at finde frem til systemejerne og varsle dem om det. Vi anbefaler, at de skifter passwords og undersøger, om deres systemer er blevet kompromitteret.

Vi så også en stigning i sager med anmeldelse af piratkopier på danske computere.

Derimod var der færre tilfælde af danske websteder, der var inficeret med trojanske heste. Det samme gælder phishing-websteder. Den mest udbredte type skadelig software var fortsat trojanske heste.

Ingen fodboldkatastrofe
Vi havde ventet, at verdensmesterskabet i fodbold ville blive udnyttet massivt af svindlere. Men den forventede bølge af angreb udeblev.

Kun i ganske få tilfælde så vi, at kriminelle forsøgte eller ligefrem havde held med at udnytte begivenheden.
Færre scanninger

Scanninger efter åbne porte er en udbredt foreteelse på nettet. I andet kvartal faldt mængden af scanninger i forhold til første kvartal. Også mængden af forskellige IP-adresser, der scanner, faldt.

Scanningerne gik typisk efter gamle kendinge. En enkelt ny er dog på listen over de mest scannede porte: TPC-port 3389, der anvendes af RDP (Remote Desktop Protocol).

Fremtiden
Når det gælder fremtiden, er der en klar tendens: Vi vil se flere tilfælde, hvor skadelige programmer (malware) spredes via helt legitime webservere.

De it-kriminelle udnytter sårbarheder i webserverne til at inficere dem med malware, som derefter forsøges installeret på dem, der besøger webstederne.
Mængden af sårbare webservere er stigende, blandt andet fordi den typiske webserver i dag indeholder en lang række komponenter: Database og CMS med diverse udvidelsesmoduler. Dermed er der endnu flere komponenter, som de systemansvarlige skal holde opdateret

Læs DK-CERT's Trendrapport for andet kvartal 2010

DK-CERT (www.cert.dk) er det danske Computer Emergency Response Team. I samarbejde med tilsvarende CERT'er over hele verden indsamler DK-CERT information om internetsikkerhed. DK-CERT udsender advarsler og tager imod anmeldelser af sikkerhedsrelaterede hændelser på internettet. DK-CERT er en tjeneste fra UNI-C, en styrelse under Undervisningsministeriet.
Shehzad Ahmad opdaterer den sidste fredag i hver måned Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for it-sikkerhed.




Kommentarer - Debatoversigt


Mere offentligt
1 indlæg

Kan det skyldes at det ofte er lettere at få lov til at melde den slags nu end tidligere?

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Med disse apps får du at se, hvad den supersprøde grafik i Apples nye tablet dur til.
16. maj 2012 kl. 16.02 | læs »

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.
14. maj 2012 kl. 15.30 | læs »

Årets CIO 2012: Danmarks fem bedste it-direktører er med i finalen, når Årets CIO 2012 snart skal kåres. Se her, hvad Danmarks fem bedste it-direktører kan.
15. maj 2012 kl. 16.06 | (2) | læs »

Om få år skal du have oprettet en digital postkasse for at modtage breve fra din kommune og andre myndigheder. Læs her, hvad du kan forvente.
15. maj 2012 kl. 12.59 | (7) | læs »





 
White papers
Det er essentielt for sikkerheden i dit netværk, at systemerne holdes opdateret med...

Browserens uendelige fleksibilitet har gjort den til mere end den foretrukne slutbrugerplatform...

De fleste it-angreb sker mod sårbarheder, der allerede er rettede. Derfor er det en god idé at...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Årets CIO 2012: TDC's it-direktør har skåret markant i it-driftsudgifterne ved at følge en bestemt strategi.

Få meget mere ud af LinkedIn med disse tricks.

Er din Mac gammel og sløv, eller vil du gerne give din nye Mac et ekstra turbo-boost, så følg disse råd.

Firmaet Skyline, der leverer trådløst bredbånd til 40.000 kunder, må trække stikket.