Artikel top billede

RIM's Blackberry-problemer fortsætter - nu i Indien

Blackberry-producenten RIM er nu også under pres fra de indiske myndigheder.

Tidligere på ugen kom det frem, at producenten bag BlackBerry-telefonerne, Research In Motion (RIM), har valgt at bøje sig for pres fra Saudi-Arabien og nu vil opstille en server i landet efter trusler om lukning af selskabets tjenester.

Sagen er opstået, fordi data fra BlackBerry-mobilerne bliver sendt krypteret til servere i Nordamerika, og dermed har myndighederne i det enkelte land ikke adgang til de data, som sendes i netværket.

Men knap har RIM fået taget hånd om problemerne i Saudi-Arabien, før et andet land, Indien, står klar med et nyt pres.

Frygter for landets sikkerhed

Indien truer ifølge nyhedsbureauet Reuters med midlertidigt at lukke ned for BlackBerry-telefonerne i landet, hvis selskabet bag ikke ikke tager om de nationale sikkerhedsbekymringer, der er.

Her til morgen skal repræsentanter fra den indiske regering og teleoperatører forsøge at nå til enighed, skriver Reuters.

En repræsentant fra regeringen skal have udtalt, at man vil bede mobiloperatørerne spærre for beskeder og e-mails sendt via BlackBerry-enheder, hvis der ikke findes en løsning.

Baggrunden for det indiske press på RIM er, at man frygter, at den krypterede kommunikation kan misbruges til militante aktiviteter.

Da sagen om BlackBerry-telefonerne i Saudi-Arabien begyndte for nogle uger siden, afviste RIM i første omgang at føje kravene om at give adgang til BlackBerry-telefonernes krypterede data, der bliver sendt til servere i Nordamerika.

Senere valgte man altså alligevel at indgå en aftale med oliestaten.

Til trods for at sagen har præget business- og it-medierne hen over sommeren, er der ingen information at finde om de aktuelle begivenheder på BlackBerry-selskabets hjemmeside.

Flere køber BlackBerry

I analysehusets IDC's seneste tal for mobilmarkedets udvikling i første kvartal var det specielt BlackBerry-telefonerne, der klarede sig godt.

Nokia er fortsat førende på verdensmarkedet og solgte 108 millioner mobiltelefoner i første kvartal. Samsung sidder på andenpladsen med 64 millioner solgte mobiltelefoner efterfulgt af LG Electronics, der solgte 27 millioner, samt RIM og Sony Ericsson, der solgte henholdsvis 10,6 og 10,5 millioner mobiltelefoner.

RIM kom ifølge IDC med i top fem for første gang og erstatter således Motorola, som solgte 8,5 millioner enheder.

IBC påpeger, at RIM er den eneste af de fem største mobilproducenter, der udelukkende sælger smartphones, hvilket gør, at denne virksomhed har den højeste gennemsnitlige salgspris blandt disse leverandører.

I første kvartal var virksomhedens mobiler BlackBerry Curve 8520 og Bold 9700 populære i mange lande.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere