Dine fotos og video skal nu optages i 3D

Fujifilm vil have dig til at glemme alt om at tage billeder på normal vis. Nu skal dine pletskud optages og fremvises i 3D. Det samme gælder HD-video - og glem alt om tåbelige briller...

I biograferne vises film i 3D, og de første 3D-fladskærme er ude i butikkerne, og nu skal dit kompaktkamera også skyde og fremvise billeder i tredimensionelt format.

Fujifilm er klar med FinePix Real 3D W3, og det interessante ved denne model er, at billederne kan ses på kameraets skærm i 3D, uden du behøver at iføre dig et par tåbelige briller, som du kender det fra biografen.

Kameraet er udstyret med to objektiver, som gør det muligt at skabe den tredimensionelle effekt.

Takket være HDMI-udgang kan du også få fremvist billederne på fladskærmen i din stue, og hvis den er 3D Ready, kan du også se dem poppe ud. Hvis du vil have billederne til at stå frem som Marty Feldmans øjne, så kræver det dog, at du ifører dig 3D-briller.

Da FinePix Real 3D W3 også kan optage video i HD, er du faktisk i stand til at optage 3D-film. Det foregår i 720p (1280 x 720 pixel) - også er kendt som den "lille" HD-opløsning.

Hvis du ikke gider alt det 3D-halløj, kan du også blot vælge at bruge FinePix Real 3D W3 som et ganske almindeligt kompaktkamera.

Den nye model skyder fotos i opløsning på 10 megapixel, og skærmen er 3,5 tommer.

Som en bonus har FujiFilm også produceret en ekstra skærm, som kan vise 3D-billeder uden brug af briller. Den hedder FinePix REAL 3D V1 og er otte tommer med en opløsning på 800 gange 600 pixel.

De to nye 3D-produkter skulle være ude butikkerne i løbet af efteråret. Vi har ikke nogen dansk pris, men de engelske medier skriver, at FinePix Real 3D W3 i UK kommer til at koste 399 pund, cirka 3.600 kroner.

Du kan læse mere om kameraet på FujiFilms webside, og her kan du se en video af det nye 3D-kamera:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere