Artikel top billede

Dell-aktionærer samler sig mod Michael Dell

Rasende Dell-aktionærer samler sig mod Michael Dell efter han har udbetalt en halv milliard kroner i bod for fup og svindel.

En stor del af de små aktionærer i verdens tredjestørste pc-producent, Dell Computers, bakker op om to amerikanske fagforbunds forsøg på at få selskabets stifter, Michael Dell, afsat som bestyrelsesformand.

Michael Dell er også administrerende direktør i det store selskab. Han overtog posten i 2007 efter at have været ude i en årrække, hvor selskabet imidlertid oplevede en større nedtur med den daværende topchef, Kevin Rollins, der dengang blev fyret på gråt papir.

Det kan du læse mere om her.

Ifølge Financial Times stemte aktionærerne bag 25,1 af den samlede aktiekapital i Dell ikke for, at Michael Dell skulle fortsætte som formand, da selskabet afholdte sin årlige generalforsamling i sidste uge.

De fleste bliver valgt automatisk

Det er noget, der ifølge avisen giver genklang, da langt de fleste bestyrelsesformænd i de store amerikanske virksomheder som udgangspunkt stort set automatisk opnår genvalg år efter år.

Aktionærerne er vrede over, at Dell rodede sig ud i en stor bestikkelsesag, hvor Michael Dell efter deres mening undlod at oplyse om betalinger, som selskabet har modtaget fra chipproducenten Intel til gengæld for kun at anvende Intel-chips i Dells computere.

Sagen blev siden lukket, da Dell indvilgede i at betale omkring en halv milliard kroner i bod.

Heraf blev en del betalt personligt af Michael Dell, selv om han formelt aldrig har erkendt at have begået en fejl eller noget ulovligt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere