Artikel top billede

Red Hat tilbyder cloud-API som branchestandard

Red Hat vil have sin egen cloud platform godkendt som standard for cloud-computing.

Computerworld News Service: Nu hvor branchen i stadigt højere grad efterspørger interoperabilitet for cloud, har den open source-baserede virksomhed Red Hat meldt sig på banen og indleveret sin egen cloud-platform, Deltacloud, til DMTF (Distributed Management Task Force) for at få den vurderet som en mulig standard for cloud-interoperabilitet.

"Vi ser helst ikke, at Deltacloud kommer under en enkelt forhandlers kontrol, heller ikke Red Hats. Hvis man virkelig mener noget med interoperabilitet og portability, så er det nødvendigt med struktur, der er baseret på tredjeparters kontrol," sagde cloud product manager for Red Hat, Bryan Che, under en webcast, der fortalte om virksomhedens road map for cloud computing.

Blandt de helt store bekymringer

Manglen på interoperabilitet mellem de forskellige cloud-udbydere er en af de helt store bekymringer for virksomheder, der overvejer cloud computing, fortæller Gary Chen, der er research manager hos IDC med speciale i virksomheds-virtualiserings-software.

Udover Red Hat er der også flere af de andre cloud-service-udbydere, som er i færd med at finde en måde at tackle problemet på.

I juli lancerede Rackspace sammen med den amerikanske rumfartsadministration NASA en open source-baseret samling af cloud-software under navnet OpenStack.

Og tidligere i denne uge udgav Eucalyptus Systems version 2.0 af sin cloud-platform, som anvender API'en AWS (Amazon Web Services).

Virksomheden mener, at AWS på grund af sin popularitet allerede er blevet de facto standard.

Red Hat lancerede Deltacloud i september 2009 som en samling af open source-baserede API'er ('application programming interfaces'), der kan bruges til at flytte cloud-baserede opgaver mellem forskellige IaaS (Infrastructure-as-a-Service)-udbydere, som for eksempel Amazon og Rackspace.

Hvis kunderne skal kunne flytte opgaver mellem forskellige udbydere, så har de brug for "en arkitektur, der er kompatibel, og en stack der er kompatibel med det, de kører indeni," siger Paul Cormier, som er Red Hats produkt- og teknologi-chef.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere