Sådan øger du din it-sikkerhed på en nem måde


Publiceret d. 30. august 2010 kl. 08.34 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Læs også: Bedre sikkerhed koster ikke (nødvendigvis) ekstra.

Der er fire basale sikkerhedsråd, der hurtigt kan give et acceptabelt sikkerhedsniveau selv i den mindste virksomhed, fortæller sikkerhedseksperten Peter Kruse fra CSIS.

"Sørg for at alle medarbejdere bliver informeret og uddannet i sikkerhed og netopførsel. Mail-filtrering og filtrering af usikre domæner sørger for at mindske at skadelig trafik slipper igennem til brugeren, og er ligeledes en god sikkerhedsbarriere," siger han.

"Sidst, men ikke mindst, skal man sørge for, at der er en solid patch-politik, så brugerne bliver beskyttet mod sårbarheder i både styresystem og tredjepartsprogrammer," siger Peter Kruse.

"Man kan undgå rigtig meget ved at have disse ting på plads. Oven i det, kan man købe sig til en farlig masse andet, men for den almindelige virksomhed, vil de basale sikkerhedsråd i mange tilfælde trække sikkerheden op," siger han.

Fem avancerede anbefalinger til bedre sikkerhed
I forbindelse med resultaterne i en ny sikkerhedsundersøgelsen har firmaet Verizon også udarbejdet fem anbefalinger til at højne sikkerheden i det eksisterende miljø.

1 - Begræns og overvåg privilegerede brugere
Rapporten viste, at der var flere insider-brud end nogensinde tidligere. Insidere, især dem med store privilegier, kan være svære at kontrollere. Den bedste strategi er at vise tillid, men samtidig gennemføre en screening før ansættelse. Begræns derudover brugerens privilegier og indfør regler, der indebærer, at der skal mere end én person til at udføre en given opgave. Privilegeret brug skal logges, og detaljer omkring aktiviteter videregives til ledelsen.

2 - Hold øje med små brud på sikkerhedspolitikker
Undersøgelsen viser, at der findes en sammenhæng mellem tilsyneladende mindre regelbrud og mere alvorligt misbrug. Dette antyder, at virksomheder skal være opmærksomme og reagere hurtigt på alle former for regelbrud. Tilstedeværelsen af ulovligt indhold i brugersystemer eller anden upassende opførsel er en rimelig indikation på et fremtidigt brud. At søge aktivt efter sådanne indikatorer kan vise sig at være effektivt.

3 - Indfør forholdsregler for at hindre stjålne brugeroplysninger
At holde malware, der opfanger brugeroplysninger, væk fra systemerne er første prioritet. Overvej to-faktor-identifkation, hvor det er passende. Indfør, om muligt, tidsbegrænsning, IP-blacklisting og begræns administrative forbindelser.

4 - Overvåg og filtrer udgående trafik
Når et brud finder sted, vil der på et eller andet tidspunkt være data, der undervejs går ud eksternt via virksomhedens netværk, og som, hvis det blev forhindret, kunne bryde kæden og standse bruddet. Ved at monitorere, forstå og kontrollere udgående trafik, kan en virksomhed øge sin chance markant for at reducere ondsindet aktivitet.

5 - Brug log-analyser aktivt
Næsten alle databrudsofre har beviser på bruddet gemt i deres log. Virksomheder bør tage sig tid til at gennemgå log-analyser mere omhyggeligt. Vær sikker på, at der er tilstrækkeligt personale, og at de fornødne værktøjer og processer er på plads til at genkende og reagere på uregelmæssigheder.

Læs også: Bedre sikkerhed koster ikke (nødvendigvis) ekstra.




Kommentarer - Debatoversigt


Ikke helt korrekt
1 indlæg

Fra punkt 2: "Tilstedeværelsen af ulovligt indhold i brugersystemer eller anden upassende opførsel er en rimelig indikation på et fremtidigt brud."

Detter lidt billigt købt - og absolut ikke sandt. Det svarer til at sige at hvis man f.eks. cykler uden at give tegn eller med utilstrækkelige reflekser (altså småting), så at det en rimelig indikation af at man senere vil være årsag til en større ulykke, og underforstået overført at hvis man overholder alle de små regler så er det rimeligt sikkert at man ikke vil være årsag til noget større senere hen.

Der er ingen sammenhæng mellem det at bøje reglerne lidt i kanten og så at lave store ulykker. Faktisk viser erfaringerne at de store ulykker kommer fra dem man mindst venter det fra. Det er falsk tryghed og spild af ressourcer at bruge for meget krudt på de 'små fisk', for alle kan være den næste 'ballademager'.

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Med disse apps får du at se, hvad den supersprøde grafik i Apples nye tablet dur til.
16. maj 2012 kl. 16.02 | læs »

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.
14. maj 2012 kl. 15.30 | læs »

Årets CIO 2012: Danmarks fem bedste it-direktører er med i finalen, når Årets CIO 2012 snart skal kåres. Se her, hvad Danmarks fem bedste it-direktører kan.
15. maj 2012 kl. 16.06 | (2) | læs »

Om få år skal du have oprettet en digital postkasse for at modtage breve fra din kommune og andre myndigheder. Læs her, hvad du kan forvente.
15. maj 2012 kl. 12.59 | (7) | læs »





 
White papers
Det er essentielt for sikkerheden i dit netværk, at systemerne holdes opdateret med...

Det koster tid og penge hele tiden at holde virksomhedens værn mod sikkerhedstrusler i den bedst...

This paper will discuss how secure, reliable and manageable file transfer solutions can help your...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Årets CIO 2012: TDC's it-direktør har skåret markant i it-driftsudgifterne ved at følge en bestemt strategi.

Få meget mere ud af LinkedIn med disse tricks.

Er din Mac gammel og sløv, eller vil du gerne give din nye Mac et ekstra turbo-boost, så følg disse råd.

Firmaet Skyline, der leverer trådløst bredbånd til 40.000 kunder, må trække stikket.