Artikel top billede

(Foto: www.lelesandrini.it /)

Så skete det igen - ny farlig PBS-mail sendt i omløb

Kun få dage efter det sidste phishing-forsøg med PBS som afsender, er en ny mail i omløb. 60 kreditkort er spærret, og der har været forsøgt aktivt misbrug.

PBS er igen i fokus som angivet afsender af en ny omgang phishing.

Tidligere på ugen fik 20.000 danskere en direkte henvendelse med en opfordring til at opgive personlige- og kreditkort-oplysninger i forbindelse med oprettelse af en sikkerhedskode til kreditkortet.

Skaderne blev gjort op til, at 156 danskere havde sendt data retur til de it-kriminelle.

"Vi har nu spærret omkring 60 kort, og der har været aktive forsøg på at udnytte de oplysninger, der er blevet franarret folk," fortæller Søren Winge til Computerworld.

Han kan dog fortælle, at ingen af disse forsøg har resulteret i, at folk har mistet penge.

Ny runde igang
Nu er næste spam-runde så skudt i gang, og mailen er identisk med den tidligere med undtagelse af, at afsenderadressen er blevet ændret for at snyde spam-filtre.

"En smart lille ændring, så vi, der havde blokeret afsenderen, alligevel får en ny mail," beretter Annette Christiansen, der er sekretær i Rigspolitiets SINE-sekretariat, og som ufrivilligt har modtaget mailen.

PBS har da også været forberedt på, at et nyt phishing-angreb ville komme. I forbindelse med den tidligere udsendelse sagde PBS' pressechef, Søren Winge:

"Vi må forvente, at PBS, banker og andre pengeinstitutter også i fremtiden vil blive misbrugt til den slags angreb af mere og mere snu it-forbrydere. Og det seneste forsøg er nok det bedste eksempel på et troværdigt et af slagsen med hensyn til sproget og opsætningen, selvom mail-adressen så lidt mærkelig ud."

Det er nu fjerde gang, at PBS misbruges som afsender i en phishing-kampagne.

Læs mere:
Så mange danskere faldt for PBS-svindel

PBS misbrugt i stor dansk phishing-bølge

Antallet af ofre for PBS-phishing stiger time for time

PBS: Phisher-angrebene er kommet for at blive




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere