AMD vinker farvel til kendt varemærke

Tiden er nu inde til, at AMD høster den fulde ære også for sine grafikprodukter.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Advanced Micro Devices vil fjerne navnet ATI fra sine produkter og således opløse et varemærke, der ellers har været tæt forbundet med grafikentusiaster gennem de sidste 25 år, oplyser virksomheden.

AMD tilbyder en vifte af grafikprodukter under varemærket ATI heriblandt Radeon, FirePro og EyeFinity.

Chip-selskabet vil fra årets udgang i stedet benytte navnet AMD til disse produkter, oplyser Drew Erskine, der er talsmand for AMD.

Denne varemærkeændringer vil ikke påvirke virksomhedens udbud af eller planer for grafikprodukter, forsikrer Erskine.

ATI blev oprindeligt oprettet i 1985 som en producent af grafikhardware og blev opkøbt i 2007 af AMD for 5,4 milliarder dollar, eller hvad der i dag svarer til knap 32 milliarder kroner.

ATI var dengang en af de største producenter af grafikchip til forbruger-elektronik, settop-bokse og spilkonsoller. AMD udtalte på daværende tidspunkt, at virksomheden ville forsætte med at tilbyde ATI-produkter, og lancerede i samme periode et nyt processordesign under navnet Fusion, som ville kombinere høj grafikydelse og CPU på den samme chip.

AMD havde dog problemer med at inkorporere ATI i sin drift og havde udgifter på milliarder af dollar, hvilket påvirkede virksomhedens rentabilitet.

Brancheobservatører erklærede i første omgang fusionen mellem AMD og ATI for en fiasko, men fordelene bliver nu endelig høstet.

AMD offentliggjorde i årets andet kvartal en hurtigere vækst i grafikmarkedet i forhold til samme periode året før end markedsførende Intel og konkurrenten Nvidia.

Efter flere forsinkelser er virksomheden nu ved at være klar med chip baseret på Fusion-arkitekturen:

Der vil i fjerde kvartal blive sendt en chip på markedet under kodenavnet Ontario.

Virksomheden har hele tiden haft valget at ændre varemærket siden fusionen, men Erskine fortæller, at tiden først er inde nu, da AMD ønsker at drage fordel af sit stigende momentum i grafikmarkedet.

Denne ændring kan være med til at øge bevidstheden om AMD. Apple benytter eksempelvis ATI-grafik i sin iMac, og ATI-logoet har derfor en fremtrædende placering på Apples website. Det vil i stedet blive AMD's logo, der får denne plads, hvilket kan hjælpe til at udvide virksomhedens synlighed.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

    Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job