S: Manglende regler om NemID-sikkerhed er grotesk

De manglende regler ved sikkerhedsbrud i forbindelse med danskernes NemID-konti er yderst kritisabelt. It-ordfører Yildiz Akdogan (S) vil nu spørge ministeren, om det virkelig kan passe?

Artikel top billede

"Grotesk" og "yderst kritisabelt" er kommentarerne fra Socialdemokraternes it-ordfører om NemID's manglende vilje til at spærre for fejlbehæftede NemID-konti.

DanID og Datatilsynet har netop afgjort en strid om lukning af 27.000 danske NemID-konti.

De mange konti er ved en fejl blevet udstedt, uden at de fastlagte procedurer med forskudt fremsendelse af brevet med nøglekort og brevet med pin-kode har været fulgt.

Datatilsynet har krævet lukning af de mange konti. Men DanID, der er firmaet bag NemID, har ikke ment, at det var nødvendigt at spærre de mange konti, fordi risikoen for misbrug var lille.

Det har betydet, at sagen har trukket ud, mens 27.000 danskeres sikkerhed har været kompromitteret og derved har været i en potentiel risiko for at få misbrugt deres personlige oplysninger.

DanID har dog ikke overtrådt nogen regler, for der er nemlig ingen retningslinjer for, hvilken sanktion der skal følge i hælene på et sikkerhedsbrud af denne type.

Det forhold karakteriserer Socialdemokraternes it-ordfører som "meget kritisabelt", og "grotesk".

"Jeg er meget overrasket over, at der ikke er nogen regler for, hvad man skal gøre, hvis tingene går galt," siger Yildiz Akdogan.

"Med al respekt for DanID's gode hensigter har der været en del vanskeligheder i opstartsfasen, og det stopper næppe, hvis man ikke får styr på tingene," siger hun.

"Det er stærkt kritisabelt, at der ikke er retningslinjer, hvis sikkerheden går galt, og jeg vil nu bede ministeren om en forklaring," siger Yildiz Akdogan til Computerworld.

"Den manglende handling fra DanID virker som en dårlig undskyldning. De burde have stoppet problemet frem for at sige, at de ikke overtræder nogen regler."

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S