Statens it-strateg slår hul i ny skandale-frygt

De statslige it-skandaler er på vej under kontrol, forsikrer statens it-overhoved. En ny Rambøll-rapport viser ellers modsatrettede tendenser.

Artikel top billede

Finansministeriets digitaliseringschef, Lars Frelle-Petersen, slår koldt vandt i blodet, efter en ny kritisk Rambøll-undersøgelse af statens it-projekter.

Finansministeriets digitaliseringschef, Lars Frelle-Petersen, slår iskoldt vand i blodet i kølvandet på en undersøgelse, som Rambøll Management og Dansk IT har foretaget, omkring de statslige myndigheders syn på en mere centraliseret styring af statens fremtidige it-projekter.

Digitaliseringschefen undrer sig over Rambøll-undersøgelsen, der er publiceret i årsbogen IT i Prakis 2010. Her viser det sig nemlig, at flertallet i statens it-svage ministerier og styrelser frygter for, at de nye statslige initiativer ikke vil hindre, at staten også i fremover fremstår som en it-skandale-magnet.

"Jeg synes, vi skal implementere den samlede nye løsningsmodel, før vi evaluerer resultatet. De foreslåede initiativer skal ses som en samlet pakke og er tænkt som en hjælp til, at ministerierne skal blive bedre til at gennemføre deres digitaliseringsprojekter," svarer Lars Frelle-Petersen på Rambøll-undersøgelsens konklusioner.

Spørg og du skal få svar
Lars Frelle-Petersen var hovedarkitekten bag den tværministerielle rapport "Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten", som har til hensigt at reducere antallet og omfanget af løbske it-projekter i det offentlige.

Han understreger over for Computerworld, at enkelte spørgsmål i Rambøll-undersøgelsen er stillet forkert.

"Der er jo ikke, som Rambøll fejlagtigt og måske noget tendentiøst har spurgt om, tale om en 'central statslig portefoliostyring af udviklingsprojekter'," lyder hans svada mod undersøgelsens metode.

Bred opbakning
Samtidig fortæller Lars Frelle-Petersen, at der i hans optik har været en bred opbakning til at gennemføre de nødvendige indgreb fra både de implicerede ministerier samt fra de private danske virksomheder, der har bidraget med råd og vejledning i rapporten.

"Flere af de foreslåede initiativer er med succes blevet implementeret i forskellige offentlige og private virksomheder," fastslår Lars Frelle-Petersen.

Lige nu er de statslige enheder som eksempelvis ministeriernes projektkontor ved at blive sat sammen, hvorefter den nye statslige it-projektmodel vil have virkning og være forpligtende at implementere for ministerier og styrelser i begyndelsen af 2011.

"Vi vil i god tid inden tage fat i ministerierne og informere dem om ændringerne," bedyrer Lars Frelle-Petersen.

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S