Artikel top billede

PS3'ere skal styre produktionen på danske slagterier

De danske slagterier er begyndt at anvende Playstation 3 til at optimere slagtningerne til noget nær det perfekte. Se her hvordan.

Læs også: Supercomputere kan spare de danske slagterier for millioner.

Svine-slagterierne ser sultent på supercomputere.

Det skyldes, at fuldautomatiseret skærerobot med to håndfulde knive kan blive uhyre effektiv, hvis der sidder den rette intelligens i toppen til at styre slagets gang.

Derfor har danske slagterier i disse år stor fokus på, hvordan de kan få hjælp fra high performance computere til at beregne, hvordan 20 millioner svins midterstykker hvert år skal skæres optimalt op og leveres til kunden.

Allerede i 2004 begyndte Slagteriernes Forskningsinstitut (nu Danish Meat Research Institute DMRI/Teknologisk Institut) at benytte en avanceret tredimensionel røntgen-scanner, en medicinsk CT-scanner.

Den blev anvendt til at tage billeder af slagtesvin for at beregne kødindhold, fedtprocent og knoglestrukturfor på den måde automatisk at skære midterstykket ud med en stærkt begrænset spildprocent.

Siden er der blevet koblet supercomputere mellem CT-scanneren og udskæringsrobotten for at billedbehandle hvert enkelt kødstykke og styre knivene så godt som muligt på det kødstykke, som siden bliver til flæskestege, bacon, hamburgerryg og koteletter.

"Vi forsøger hele tiden at optimere vores styring af knivene, og hastigheden af udskæringerne. Det kræver mere regnekraft," forklarer seniorkonsulent Lars Bager Christensen fra DMRI/Teknologisk Institut.

To nødder til billigere svinekød

Lars Bager Christensen fortæller, at forskere fra Teknologisk Institut, Datalogisk Institut på Københavns Universitet og it-medarbejderne hos slagteriet Danish Crown mangler at knække to store nødder, før at maskineriet kan anvendes i moderne industrislagterier.

Den ene nød er, at CT-scanneren skal scanne kødet 20 gange så hurtigt i forhold til de nuværende scanninger, hvor det tager omkring 70 sekunder at aflæse vævsstrukturerne i grisenes midterstykker.

"Vi skal gerne ned på tre sekunder, og et af problemerne med de nuværende tider er, at scanneren er for præcis og samtidig for langsom. Slagterierne behøver jo ikke en lige så høj rumlig opløsning som medicinske scanninger til mennesker, hvor man leder efter eksempelvis kræftknuder på mindre end en millimeter, men de har brug for et højere produktionstempo," siger Lars Bager Christensen.

Der kommer supercomputerne ind i billedet - eller rettere sagt PS3-konsoller, som hidtil er blevet brugt i forsøgene.

For en computer med stor regnekraft vil være i stand til at aflæse billedet af grisens midterstykke, give instruktioner til skærerobotten og gøre klar til næste kødstykke på samlebåndet med et fingerknips - eller mere præcis på tre sekunder.

Tilfredse kunder uden fedt

Den anden uknækkede nød er, at skærerobottens enkelte knive gerne skal kunne modtage op mod 100 forskellige instruktioner mod betydeligt færre på nuværende tidspunkt.

Læs også: Supercomputere kan spare de danske slagterier for millioner.

Oversætter Python-kode til supercomputere

Læs også: Supercomputere kan spare de danske slagterier for millioner.

På den måde vil udskæringerne bedre kunne harmoniseres med de ordrer, som slagterierne modtager - og slagteriernes forjættede mål er at kunne tilbyde kunderne mere ensartede slutprodukter selv om råvarerne (midterstykkerne) varierer..

Et af de store spildområder er nemlig, når skærerobotten efterlader for meget fedt på et givet produkt i forhold til specifikationen, fedt som manuelt bliver fjernet på trimmelinier, eller skærerobotten fjerner for meget fedt for at nedsætte risikoen for kundeklager; begge situationer giver en dårlig økonomi for slagteriet.

"Det ene scenario går udover slagteriernes økonomi, og det andet giver utilfredse kunder. For slagterierne handler det jo om at levere det, som bliver lovet og på den måde få kunderne til at vende tilbage til en ny handel," siger Lars Bager Christensen.

Udover scanningshastigheden og omstillingsparatheden til knivene arbejder forskerne samtidig på blandt andet at gøre de skrøbelige apparaturer klar til et hektisk slagterimiljø og finde kølingsmuligheder til de hårdt arbejdende CT-scannere.

Tre teraflops nødvendigt

Datalogiprofessor Brian Vinter fra Københavns Universitet sidder som ansvarlig for regnekraften i projektet.

Han fortæller, at det kræver op mod tre teraflops (3.000.000.000.000 decimalberegninger i sekundet) at få maskineriet til at udføre de ønskede operationer.

"Den slags beregninger krævede for nogle ganske få år siden deciderede supercomputere, men nu kan det klares med industri-pc'er eller high performance computere," forklarer professor Brian Vinter, der fortæller, at grafikkort til high performance computerne sandsynligvis vil være nok til at trække det tunge regnelæs.

Samtidig skal slagteriernes it-afdelinger ikke bekymre sig om at programmere parallelt til multikerne´-processorer. Den opgave står Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU) også for.

Brian Vinter arbejder nemlig blandt andet med at oversætte slagteriernes Python-kode vedrørende optimering af udskæringsprocessen.

Det tre-årige projekt er støttet af Højteknologifonden og Svineafgiftsfonden.

Læs også: Supercomputere kan spare de danske slagterier for millioner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere