Er kommunernes anarkistiske it-strategier en fordel?

Kommunernes suveræne selvstyre er ved at blive udfordret i disse år, hvor behovet for videndeling på tværs af kommuneskel er større end nogensinde.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint. (Foto: Torben Klint)

Frem til 2003 var Danmark opdelt i 275 kommuner, der stort set havde hver sin it-strategiske tilgang til, hvordan de mange selvstyrende enheder hver især kunne høste frugterne af en øget digitalisering i samfundet.

Ved strukturreformen i 2007 blev antallet af kommuner reduceret til 98, og stadig blev hjulet, ilden og de dybe tallerkner genopfundet 98 gange, når hver kommuner skulle finde og implementere digitale løsninger, der kunne skæppe i kommunekassen.

Nu fortæller Tina Iversen, digitaliseringschef for en af landets ypperste it-kommuner, Gentofte, at det ikke er for sent at høste gevinsterne fra den historisk anarkistiske tilgang til de kommunale it-løsninger.

"Vi er alle sammen startet forskellige steder, og den forskelligartede tilgang og kompetencer til kommunal digitalisering kan vi nu bruge til at videndele med hinanden," siger Tina Iversen til Computerworld fra sin mobiltelefon.

Hun er på vej til KL's (Kommunernes Landsforenings) digitale konference Digitaliseringsmessen '10, der løber af stablen i Odense i dag. Der vil over 1.000 kommunale it-chefer og it-medarbejdere diskutere, hvordan der kan barberes milliardvis af kommunekroner af de offentlige budgetter lige netop ved hjælp af digitaliseringsprojekter, der i stigende grad bliver mere og mere komplekse.

Inspirere og Inspiration
Tina Iversen peger på, at Gentoftes prisbelønnede Genvej-selvbetjeningsservice er et eksempel på et projekt, der er udviklet i tæt samarbejde med Syddjurs Kommune.

Siden har det Legoklods-lignende it-system med en platform fra leverandøren Assemble inspireret bandt andre Roskilde, Rudersdal, Hørsholm og Randers kommuner til at implementere lignende løsninger. Løsninger, hvor man oven på det grundlæggende system selv kan lægge sine 'Legoklodser' i form af selvbetjenings-systemer fra leverandører som CSC, KMD, Fujitsu eller en helt fjerde udbyder.

Omvendt har andre kommuner været meget længere fremme i skoene på digital sagsbehandling, hvilket Gentofte Kommune har kunnet lære meget af.

"Kommunerne har fundet ud af, at digitalisering handler om udvikling, og der ikke er nogen grund til at opfinde den dybe tallerken 98 gange. I de seneste år er kommunerne faktisk blevet rigtig gode til at trække på hinandens kompetencer," siger Tina Iversen.

Hun nævner også, at organiseringen og arbejdet med at engagere de kommunale medarbejdere i digitaliseringsløsningerne er et af de områder, som kommunerne er blevet meget bedre til at fortælle hinanden om på tværs af kommunegrænserne.

Læses lige nu

    Styrelsen For It og Læring

    Erfaren enterprise-arkitekt til tværgående arkitekturenhed

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior SAP Architect

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect