Artikel top billede

Foto: Torben Klint

Syv år med OpenOffice giver nu pote

Reportage: Udfordringerne med at udruste 15.000 kontormaskiner med OpenOffice indeholder ikke de problemer, man normalt bringer frem i debatten. Se hvordan byen München har fået det til at virke.

Læs også: Ud med licenserne - ind med medarbejderne.

Den anden OpenOffice-konference på dansk jord blev torsdag afviklet i Carlsbergs gamle og smukke lokaler i Valby i København.

Efter de obligatoriske problemer med teknikken - mikrofontest er som bekendt for tøsedrenge - kunne de 100 fremmødte stifte personlig bekendtskab med Florian Schiessel fra den tyske by München.

I München, der er hovedstaden i den sydlige delstat Bayern, erklærede man i 2003, at byen ville skifte fra Microsofts proprietære systemer til fri kildekode og åbne standarder, hvilket i it-kredse har gjort byen kendt for mere end den årlige oktober-fest.

Sådan fik OpenOffice liv

Efter syv års projektering, analyse og arbejde er man nu endelig ved at nå frem til målsætningen om, at 15.000 arbejdspladser i den offentlige administration kører OpenOffice på desktoppen.

"To af de væsentlige begrundelser for beslutningen var, at vi ville have kontrol over infrastrukturen og at vi ville bruge penge på at gøre vores medarbejdere klogere, frem for at bruge penge på software-licenser," fortæller Florian Schiessel, der er projektleder i München.

Med til historien hører dog også, at Microsoft først i dette årtusinde ville have nye support-aftaler med Münchens bystyre, hvilket satte tankerne om et alternativ i gang blandt it-folk.

"Microsoft var ikke-eksisterende i vores back end, derfor fandt vi det også naturligt at anvende open source på desktoppen," siger Florian Schiessel.

Arbejdet blev opdelt i tre hovedfaser.

Først blev computerne forsynet med OpenOffice, men med Microsoft Office som standard-kontorpakke.

Efter tilvænningsperioden blev OpenOffice og dokumentformatet ODF gjort til standard, mens det sidste trin var at fjerne Microsofts pakke fra næsten alle maskiner.

Man bruger stadig Microsoft Office i dele af administrationen, hvor det ikke er økonomisk rentabelt at skifte.

2009 er blevet brugt til pilotprojekter og migration til OpenOffice, mens 2010 rummer fuld udrulning og optimering. I dag er alle 15.000 arbejdsstationer og 28.000 skolemaskiner således forsynet med open source-kontorpakken.

Hele projektet forventes færdigt i 2013 - efter 10 år.

Læs også: Ud med licenserne - ind med medarbejderne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere