Europark og kunsten at elske kunderne

Mogens: Du skriver formidabelt og med en humor, der sidder lige der, hvor mit hjerte banker. Tak!

Tak for reaktionerne (fik ogsaa et par mails med samme holdning). Rock'n'roll.

Jeg synes vi skal fejre Europark-frie zoner naar vi kan. I er derfor alle sammen inviterede til at komme og parkere gratris hos Hotel Legoland mens vi holder konference - og saa giver jeg sgu en oel eller noget andet, mens vi tager et faelles billede foran jeres bil. Det kan jo blive en koen samling billeder, som vi saa passende kan sende til ... ja, Europark og Hotel Legoland bagefter.

Min mail er mno@miracleas.dk og min (nye) mobil er 53 74 71 00, hvis I glemmer at skrive foerst og bare dukker spontant op for at have gratis parkering et sted i Jylland.

Det kan ikke slaa fejl.

Ioevrigt bliver den slags pjat forbudt paa selve den aften, hvor jeg fejrer valgsejren, naar jeg bliver valgt som diktator. Og det bliver tilladt for alle og enhver at fjerne Euorpark (og lignende) skilte alle steder. Ja, det bliver naermest en borgerpligt.

De paagaeldende direktoerer og andet, der har inviteret Europark og den slags indenfor i varmen paa steder, hvor kunder kommer koerende for at bruge penge i butikker og kongrescentre og den slags kommer hver isaer endvidere til en kammeratlig samtale med min Vice-Diktator for Biler.

Mvh.

Mogens

En herboende IT-mand af tysk oprindelse blev lidt ked af, at jeg sammenlignede med doedslejrene. Jeg sendte ham derfor foelgende mail, som uddyber, hvorfor jeg brugte de ord. Han har efterfoelgende svaret paent tilbage og jeg proever at finde den paagaeldende artikel til ham, naar jeg er hjemme igen fra USA engang i naeste uge... Mogens

-------------------------------------------------
Hej -

For det foerste: Mange tak for din mail. Dem faar jeg faktisk ikke saa mange af, naar jeg skriver i Computerworld

For det andet tror jeg aldrig jeg har hoert mig selv eller mine venner eller bekendte sige noget af den slags du naevner til tyskere, uanset om de er herboende eller bor andre steder i Verden. Jeg har ihvertfald aldrig selv gjort det. Hvis nogen vitterligt generer danskere eller folk der har slaaet sig ned i Danmark, saa har jeg altid grebet ind, ogsaa gerne fysisk. Jeg er ogsaa tidligere medlem af Danske Flygtningevenner og har besoegt vore fangelejre (inkl. min gamle militaerlejr Sandholm) her til lands og var meget lidt imponeret. Det skriver jege ogsaa stadig om hist og pist.

Mht sammenligningen mellem Holocaust-maskineriet og firmakultur, saa er det ikke mig der har faaet den ide (jeg faar sjaeldent originale ideer men er god til at kopiere andre), men derimod en dansk sociolog, der fortalte om det i Weekendavisen for nyligt. Jeg har skrevet en del om det rundt omkring, bl.a. paa min saakaldte ekspertblog paa amino.dk kaldet Naar Jeg Bliver Diktator. Han havde undersoegt, hvad der fik ganske almindelige, soede og rare mennesker som du og jeg (og dele af Computerworlds redaktion) til at sidde paa kontorer og organiserer udryddelsen af et helt folk. Det svarer jo til, at jeg en dag bestille en ekstra ovn til Dachau eller du bestiller 42 ekstra kreaturvogne til det sydlige Frankrig paa grund af en pludselig opstaaet efterspoergsel. Hvordan kunne det lade sig goere? 

Hans konklusion var, at naar der er tilstraekkeligt med love og regulativer og processer og procedurer, saa slaar folk deres moralske og etiske kompas fra. Og han mener, at det ogsaa er det vi ser i mange virksomheder der har indfoert alle de der processer og procedurer rundt omkring i de sidste 10-20 aar.

Jeg har f.eks. en bekendt, der er chef for nogle folk i en stor biks. Han blev forleden underrettet om, at nu var det tid igen (det er det en gang aarligt) at udpege de 15-20% daarligst performende af hans medarbejdere, som saa skulle paa et low-performer-program. Han sagde saa, at de alle havde gjort det rigtigt godt, saa det kunne han ikke. Han fik besked paa at goere det alligevel. Han sagde, at han ikke kunne pege paa en eneste low-performer i gruppen. Saa fik han sidste advarsel: Hvis han ikke fulgte denne procedurer ville han faa en anmaerkning. Naar man har faaet tre anmaerkninger i den store biks (det faar man f.eks. hvis man bliver opdaget naar man ikke foelger en af deres mange procedurer) saa bliver man fyret og kan aldrig mere faa arbejde i den store biks.

Saa han pegede paa en af sine otte gutter, og den arme mand, der intet forkert har gjort, er nu paa et low-performerprogram i de naeste tre maaneder og kan se frem til at blive fyret efter den omgang.

Naeste aar kan det vaere, at min (tidligere) ven har lidt lettere ved at udfoere det beskidte job. Og om to aar kan det vaere, at han faktisk har vaennet sig til det.

Og hvis han goer det eneste rigtige, nemlig at proeve at bekaempe systemet, om det saa koster ham jobbet, saa finder de maaske bare en anden, der vil overtage det beskidte job efter ham.

Soedt, ikke? Og fra december indfoeres denne performance-kultur i oevrigt i KMD via en helvedes masse ex-IBM'er, der er kommet til siden de fik en ny salgsdirektoer direkte fra IBM.

Derfor skriver jeg som jeg goer.

Mvh.

Mogens

Sent from my iPad