Artikel top billede

Nu kommer 'Internet of things'

I 2015 er der to en halv milliard internetbrugere, og du risikerer, at din bil forsvinder i et Bluetooth-baseret tyveri, konkluderer et friskt fremtidsstudie.

I 2015 har de fleste fundet det sted på internettet, hvor de holder mest af at bruge tiden.

Nogle er til iTunes andre til musiktjenesten Spotify, og næsten alle har en konto på det sociale netværk Facebook.

Til den tid koster det penge at være med i Facebook. Kun et par af tyve kroner om måneden, men man kan også vælge to års medlemskab til 375 kroner.

Mange mennesker har investeret meget tid og 'social objects' i deres yndlingsplatform, så de bliver hængende, selv om der er billigere eller mere etisk korrekte web-platforme tilgængelige.

Facebook ved hvor omtrent 25 procent af brugerne befinder sig i hvert fald noget af tiden.

På vej mod betalingerne

Byerne ændrer udseende i takt med, at de kommercielle aktiviteter koncentreres i de områder, hvor de unge og hippe borgere efterlader deres digitale Kilroy-beskeder ('Kilroy was here').

Disse digitale tendenser er nogle af konklusionerne i et fremtidsstudie, som sikkerhedsfirmaet F-Secure i samarbejde med eksterne bureauer står bag.

"Vi vil nødig træde Facebook over tæerne ved at hævde, at netværket koster penge om fem år, men det er den vej, mange tjenester går," siger Harri Kiljander, Director User Experience and Brand Design.

At antallet af internetbrugere i 2015 er steget til to en halv milliarder fra de cirka 1,9 milliarder, der bruger internettet i dag, er til gengæld ikke en spådom, men en forholdsvis simpel ekstrapolering af kendte data.

<p class="CWBrdmindryk">Router- og netværksproducenten Cisco har også haft den store kikkert fremme og kommer i artiklen her med nogle bud på, hvor internettet bevæger sig hen i løbet af de næste 15 år.

'Internet of Things' på trapperne

Rygter vil vide, at et 'Internet of Things' er lige på trapperne, og indlejrede RFID-tags er noget, som virkelig bringer forbrugerorganisationer på barrikaderne, fordi RFID-tags ofte hjælper producenter med at vade langt ind i folks private s'fære.

De fleste af forbrugernes data ligger i 'skyen'.

Nogle få historier om datatab når nyhederne, men langt de fleste stoler på deres ISP (Internet Service Provider).

Især den ældre generation har en back up liggende på harddisken.

Generelt opstår der flere problemer i takt med, at data bliver ældre, så mange er begyndt at printe deres ældste fotografier.
"Tyverier af folks identitet bliver mere almindeligt, så efterhånden er det vigtigere at kunne bevise, hvem du er, end hvad du ejer (adgang vs. kopier)," siger Harri Kiljander, director user experience & brand design, F-Secure.

Jeg sagsøger dig

Alle, der bekymrer sig om deres personlige varemærke eller brand holder skarpt øje med deres digitale fodaftryk og sagsøger straks enhver, som truer deres gode rygte.

Chatrooms er blevet de rene slagmarker, hvor emner om privats'færen hurtigt bliver glemt, når der diskuteres moral.

Cyberangreb på internet-opkoblede ting griber om sig.

"For eksempel vil vi se, at kriminelle stjæler biler ved at hacke sig ind i bilens Bluetooth-baserede netværk. På den måde kommer de både ind i bilen, får den startet og forsvinder med den," siger Harri Kiljander, director user experience & brand design, F-Secure.

Idéen med at bruge Bluetooth til at stjæle en bil er i øvrigt langt fra ny.

Artiklen her beskriver et forsøg på at inficere et eller flere computersystemer i en Toyota Prius med mobilvirussen Cabir.

Cabir blev allerede for fem år siden fundet på mobiltelefoner i flere end 20 lande. 

I 2005 lykkedes det ikke at overføre mobilvirussen til en bil, men der er sket meget på den front de sidste fem år, og fremtidsscenariet her løber af stabelen i 2015.

I flere lande har borgerne ikke længere muligheden for at stemme online og udforsker i stedet mulighederne for at involvere borgerne i planlægning og beslutningstagning på en mere avanceret måde.

Beslutninger forberedes i et wiki-lignende miljø, hvor registrerede, aktive borgere bidrager i arbejdsgrupper.

Statslige eller kommunale kontrollanter sikrer, at de grundlæggende regler for god opførsel overholdes, og at resultaterne formidles.

Langt fra alle er aktive og ikke overraskende er det de unge, som udfordrer status quo og tager initiativer for at få ændret tingenes tilstand.

I 2015 hygger flertallet af borgerne sig ifølge fremtidsscenariet derhjemme i familiens skød, hvor de forbruger mere og på flere måder end nogen siden set før.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere