Artikel top billede

(Foto: John W. McDonough)

Prisen for lynhurtige LTE-forbindelser bliver høj

Du kan godt forvente, at du kommer til at betale en del ekstra for at anvende den lynhurtige LTE-teknologi på din mobiltelefon.

Computerworld News Service: Teleoperatører verden over gør sig klar til at lancere kommercielle LTE-produkter.

Brugerne bør forberede sig på at skulle betale ekstra for at anvende den nye hurtige form for mobile bredbånd til bærbare - i hvert fald hvis man skal dømme efter TeliaSoneras priser.

Siden torsdag har et abonnement hos svenske TeliaSonera på LTE (long-term evolution) på fuld hastighed kostet 485 danske kroner per måned for nye kunder, oplyser TeliaSonera.

Indtil da havde TeliaSonera tilbudt 4G-forbindelser til nedsat pris.

Forventer de vil betale ekstra

Men operatøren er overbevist om, at visse brugere er villige til at betale ekstra for den højere hastighed og det højere dataloft - op til 30 gigabyte per måned - som følger med selskabets Total 4G-produkt sammenlignet med andre mobile bredbåndsløsninger, fortæller Erik Hallberg, der er chef for Mobility Services hos TeliaSonera.

Selskabet sætter også fart på udvidelsen af sit netværk.

I dag er der dækning i dele af Stockholm, Gøteborg, Malmø og Visby.

Sidst på året vil dette antal byer være steget til 28 og i løbet af 2011 vil antallet efter planen stige til 228, oplyser TeliaSonera.

Operatøren tilbyder også LTE som en tilføjelse til nogle af dens 3G-abonnementer for cirka 80 danske kroner per måned.

Det er dog ikke med fuld hastighed.

Abonnenter på operatørens mellemklasseprodukt skal betale cirka 240 danske kroner for hastigheder mellem fem og 10 megabit per sekund og et dataloft på 10 gigabyte, mens abonnenter af den store pakke skal af med 299 danske kroner for hastigheder mellem 10 og 20 megabit per sekund og et dataloft på 20 gigabyte.

Abonnenter af topproduktet Total 4G bør ifølge TeliaSonera opleve hastigheder mellem 10 og 80 megabit per sekund. Der gives stadig rabatter til eksisterende abonnenter af selskabets kablede bredbåndsprodukter.

Operatøren er ved at undersøge, hvordan den kan anvende og tage penge for QoS-funktionerne (quality of service) ved LTE.

De første produkter vil sandsynligvis være rettet mod store virksomheder, der således kan få de samme typer SLA'er, de allerede har i forbindelse med kablede netværksforbindelser, siger Hallberg.

Samsungs GT-B3730, som TeliaSonera anvender, er stadig det eneste multimode LTE USB-modem, der er tilgængeligt. I starten af næste år bør der ifølge Hallberg komme modemmer i handlen fra andre producenter.

Det vil på Mobile World Congress være muligt at se LTE-kompatible smartphones og tablet-pc'er, men der vil gå et år, før de for alvor kommer i handlen, vurderer Hallberg.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere