Artikel top billede

Foto: Torben Klint.

Skat vil suge alle informationer ud af dine servere

Skat ønsker med et lovforslag at få fri adgang til alle data på alle virksomheders servere i Danmark for at lette kontrolarbejdet. Flere høringsparter raser over manglende retssikkerhed.

Læs også: DI om Skats drøm om datasnagning: Ren bananrepublik.

Skatteministeriet er ude efter at få fri adgang til alle danske virksomheders data og derved gøre skattekontrollen nemmere og mere effektiv i fremtiden.

Derfor har ministeriet fremført et lovforslag, om at Skattefar fra 1. januar 2011 skal have adgang til alle virksomheders data ved hjælp af en dataspejling af virksomhedernes servere.

Det indgreb kræver i dag kræver en dommerkendelse udstedt med begrundet mistanke om, at den pågældende virksomhed er rodet ud i noget strafbart.

Det skriver business.dk.

Hævet over begrundet mistanke

"Når vi skal gennemføre vores kontrol, ser vi oftere, at virksomhederne opbevarer deres regnskabsmateriale elektronisk. Derfor ser vi det som en fordel, at vi kan tage ud til en virksomhed og tage en decideret kopi af virksomhedens server, tage oplysningerne med hjem og foretage vores kontrolhandlinger i ro og fred," siger fuldmægtig Tina Olsen fra Skatteministeriet til business.dk.

Hun har arbejdet med lovforslaget og forklarer, at hele meningen er at gøre Skats arbejde nemmere og mere effektivt med kontrolmuligheder, der svarer til den teknologiske udvikling.

"Vi vil gerne have mulighed for at bruge det her værktøj på et stadie, hvor det handler om, at vi ikke har en begrundet mistanke om, at virksomheden har begået noget strafbart," siger Tina Olsen til business.dk om lovforslaget, der er i høring.

Effektiv stasi-organisation

Selv om politikere fra både regeringen og Socialdemokratiet bakker op omkring lovforslaget, er det langtfra alle høringsparter, der er begejstrede for, at Skat kan støvsuge alle data fra en virksomheds server.

Søren Lehmann Nielsen er advokat og partner i Bruun og Hjejle og medlem af Danske Advokaters skatteudvalg. Han mener, at der skal være en rimelig adskillelse mellem indholdet på de private virksomheders harddiske og staten.

"Det her lovforslag betyder kort sagt, at Skat kan tage det hele med hjem og kigge på det. Det gælder altså også folks private ting og virksomheders erhvervshemmeligheder," siger han til business.dk.

Han påpeger samtidig, at en dataspejling hos et advokatkontor kan give Skat nogle endog meget følsomme oplysninger om advokatkontorets kunder.

"En stasi-organisation kan også være vældig effektiv, men derfor skal der alligevel sættes grænser for, hvad staten må have af beføjelser. Jeg synes ikke, det her rammer den rigtige balance," forklarer Søren Lehmann Nielsen til business.dk.

Kritisk Datatilsyn

Tina Olsen fra Skat bedyrer, at der i lovforslaget er tænkt i, hvordan borgere og virksomheders data kan beskyttes bedst muligt.

"Såfremt det bliver vedtaget, udsteder vi en bekendtgørelse om, hvordan skattemyndighederne skal opbevare og behandle de data, som de tager hjem ved en spejling,« siger Tina Olsen til business.dk.

Hun understreger samtidig, at Skat i så høj grad som muligt vil tage hensyn til høringssvarene, der er begyndt at komme ind.

Datatilsynet er blandt de parter, der har indsendt et høringssvar - og det er næppe blevet en hyldestsang til Skats initiativ.

"Vi forventer at udtale os ganske kraftigt i forhold til det forslag, der ligger nu," sagde kontorchef Lena Andersen hos Datatilsynet, mens tilsynet stadig arbejdede på høringssvaret.

"For os indeholder sagen et forslag om en ny vidtgående ordning, som i dens nuværende form vil få nogle alvorlige bemærkninger med på vejen og også nogle ønsker om, at der bliver taget mere hensyn til borgerne," sagde hun til business.dk.

Læs også: DI om Skats drøm om datasnagning: Ren bananrepublik.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere