Artikel top billede

Sådan ser fremtidens medarbejder ud

Fremtidens vidensarbejder er født med en iPhone i hånden og vil tilføre business intelligence langt mere samarbejde.

Nutidens unge kommunikerer, som om det gjaldt livet. Alle 'devices' tages i brug, og flade sms-tommelfingre er dagens løsen.

"Der står en ny generation af informationsarbejdere på spring. Se de unge i dag; De samarbejder i en uendelighed med alle deres elektroniske gadgets.

De kan såmænd finde på at sidde ret op og ned af hinanden på bagsædet af en bil og sende IM til hinanden, fordi den voksne på forsædet ikke skal høre det, de snakker om," fortæller Claudia Imhoff.

Imhoff har gennem 20 år beskæftiget sig med BI og DW (Data Warehousing) og var en af hovedtalerne på konferencen om Business Intelligence IM2010.

Tendensen med at samarbejde - collaborate - omkring virksomhedens mange data i BI-løsningen er ifølge Claudia Imhoff det nye dyr i BI-åbenbaringen.

Sdåan ser de ud

"Det er ikke overraskende, hvis ikke du har hørt om det, men det er på vej. Den nye generation af vidensarbejdere har alt lige ved hånden. Deres iPod, iPhone, PDA 'you name it'," siger Claudia Imhoff og viser resultatet af en amerikansk undersøgelse af 7.705 universitetsstuderende i USA.

- 97 procent ejer en computer
- 94 procent ejer en mobiltelefon
- 76 procent bruger instant messaging
- 15 procent af IM-brugerne er logget på 24/7
- 34 procent burger websites som deres primære nyhedskilde
- 28 procent har en blog, og 44 procent læser blogs
- 49 procent downloader musik med peer-to-peer file sharing
- 75 procent har en Facebook-profil
- 60 procent ejer en eller anden form for dyr musikafspiller og/eller et videokamera som for eksempel en iPod.

Når nutidens unge, der aldrig har været 'un-connected', vokser op, så har de helt andre (og højere) forventninger til arbejdspladsens it-baserede værktøjer, end det nogen sinde er set tidligere.

Samarbejde kan være afgørende

Claudia Imhoff nævner et eksempel, hvor samarbejdet omkring data kan være afgørende vigtigt.

"Hvis en sygeplejerske står med resultaterne af en masse prøver, så skal hun ikke spekulere over, hvad der skal gøres. Hun skal tage det næste skridt op af professionsstigen og præsentere data for lægen eller en anden specialist.

I dette 'community of interest' kan der så træffes beslutning, om patienten skal opereres, medicineres eller hvad," siger Claudia Imhoff.

"Demografien i arbejdsstyrken undergår ændringer. Babyboomer-generationen går på pension, og den nye generation af vidensarbejdere står klar."

De nye vidensarbejdere står klar samtidig med, at forretningsverdenen er på vej til at erstatte it-orienterede BI-applikationer med applikationer, som er langt mere brugerorienterede. Applikationer, hvor brugerne eksperimenterer og udvikler deres egne forespørgsler, rapporter og selv BI-analyser.

"Disse nye BI-miljøer skal ikke bare være nemme at bruge. Det skal også være nemt for modtageren at forstå den information, som er resultatet af analyser og forespørgsler," siger Claudia Imhoff.

Fremover skal der inkluderes faciliteter og funktioner i BI-teknologierne, som støtter, at brugerne bliver mere selvkørende. I særdeleshed skal der i fremtiden være 'collaborative capabilities' - altså muligheder for samarbejde.

Den tendens genkender BI-huset Platons danske direktør, Michael Borges.

"Ja, det her med at der i langt højere grad samarbejdes på basis af BI, det kan jeg godt genkende også herhjemmefra."

I øvrigt er vidensarbejdere langt fra nogen ny opfindelse. Tilbage i 1960'erne beskrev Peter Drucker, hvad han kaldte 'the knowledge worker' som en, der "materially affects the capacity of the organization to perform and obtain results."

Siden da har BI gået sin sejrsgang verden over, men spørgsmålet er, hvor meget de massive datamængder og komplicerede værktøjer har betydet for virkelig at forstå behovene hos disse vidensbaserede arbejdere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere