Artikel top billede

Sony Ericsson dropper Symbian-platformen

Mobilstyresystemet Symbian mister endnu en støtte. Det er nu op til Nokia selv at holde det i live.

Computerworld News Service: Sony Ericsson offentliggjorde i fredags, at virksomheden dropper mobilstyresystemet Symbian.

At Sony Ericsson trækker sin støtte til Symbian betyder, at Nokia, nu er den eneste større spiller, der stadig bygger telefoner til denne platform.

Det er dog ikke alle analytikere, der endnu helt lægger Symbian i graven, rapporterer Financial Times fredag.

Optimisterne vurderer, at Symbian kan overleve, hvis Nokia foretager nogle ændringer af systemet.

Men finnerne går en hård konkurrence i møde med Apples populære iOS, med Googles Android, der stødt vinder markedsandele og med Microsoft, der står klar til at træde ind i kampen med relanceringen af sin mobile platform, Windows Phone 7.

I meddelelsen om at lade Symbian i stikken oplyser Sony Ericsson, at virksomheden ønsker at fokusere på at producere Android-telefoner samt håndsæt med Microsofts Windows Phone 7, skriver Financial Times.

Symbian er stadig verdens mest udbredte mobilstyresystem, men det har ikke kunnet afværge en væsentlig udhuling af dets markedsposition af Apple og Google, primært fordi Nokia ikke har været i stand til at levere et konkurrencedygtigt produkt.

Et af de største spørgsmål for Nokias nuværende topchef, Stephen Elop, er, om han skal gribe kontrollen over al udvikling til Symbian for at accelerere de forbedringer, der kan gøre systemet mere konkurrencedygtigt i markedet, påpeger analytiker Ben Wood fra CCS Insight over for Financial Times.

Sony Ericssons opgivelse af Symbian og virksomhedens engagement i forhold til Windows Phone 7 er uden tvivl gode nyheder for Microsoft. Hvis Symbian går samme vej som TRS-DOS, vil det blot betyde, at Windows Phone 7 vil have færre konkurrenter i markedet.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere