Artikel top billede

DanID er tavs om nyt stort NemID-nedbrud

I går aftes var det ikke muligt at bruge sin NemID på grund af et nedbrud. Hændelsen er en intern affære, lyder det fra det Nets-ejede DanID, der holder kortene meget tæt til kroppen.

På grund af et nedbrud kunne brugere af NemID i går ikke logge sig på offentlige og private hjemmesider eller på netbanken mellem klokken 18 og 20.30.

Hvad, der gik galt, ønsker man dog ikke at fortælle noget om.

"Jeg kan desværre ikke give så mange detaljer," siger Søren Winge, der er pressechef i Nets, det tidligere PBS, der ejer DanID.

"Vi har fundet årsagen, men vi ønsker ikke at gå mere i detaljer. Det eneste, vi vil fortælle, er, at det var en fejl, der er knyttet til databasen," siger han.

"Det næste skridt er, at vi skal gennemgå forløbet med vores leverandør for at undgå, at noget tilsvarende sker igen," siger Søren Winge.

Herefter skal der udarbejdes en hændelsesrapport, men den kan ligeledes blive belagt med tavshed.

"Om vi vil dele rapporten med pressen, må vi tage stilling til, når vi er kommet dertil."

"Jeg kan ikke sige andet om det tekniske forløb, end at vi nu kigger hændelsen igennem sammen med IBM," siger pressechefen.

Nedbrud på åbningsdagen

lanceringsdagen var NemID ligeledes en tur i knæ.

Dengang skete nedbruddet på grund af overbelastning, fordi danskerne i stort omfang og på samme tid ville udskifte den gamle signatur med den nye.

"Vi var succesramt, kan man sige. Vi abonnerer på CPR's tjeneste, som bruges, når man opretter sin NemID. Den har en kapacitet, som vi har overtrukket. Der bliver simpelthen sendt mange flere forespørgsler af sted, end CPR's netside kan klare," sagde pressechef Jette Knudsen fra DanID om nedbruddet i juli.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere