Artikel top billede

Apple: Slut med Flash i Mac OS X

Apple stopper med at inkludere Adobes Flash i sit styresystem Mac OS X.

Computerworld News Service: Den nye MacBook Air, som blev lanceret i sidste uge, er det første system fra Apple, der er udkommet uden Flash. De andre systemer vil dog følge efter, i takt med at virksomheden renser Mac-desktoppe og -bærbare for Flash.

Det vil stadig være muligt for Mac-brugere selv at installere Flash, da Apple ikke har gjort noget for at blokere for teknologien.

"Vi vil med glæde forsat stadig understøtte Flash på Mac, og den bedste metode for brugerne til altid at have den mest opdaterede og sikre version er at downloade direkte fra Adobe," siger talsmand for Apple, Bill Evens.

Tiltaget gør samtidig en ende på, at Apple udsender sikkerhedsopdateringer af Flash sammen med sine egne opdateringer af Mac OS X. I stedet er brugerne fremover nødt til selv at blive opmærksomme på, finde, downloade og installere disse opdateringer.

Det er ikke smart, mener Andrew Storms, der er director of security operations hos nCircle Security.

"Det, Apple gør nu, er at fjerne sig fra sikkerheds-communityet," siger Storms, der ikke lægger fingrene imellem i sin kritik af Apples beslutning.

"De brugere, som er tilbøjelige til at køre en forældet version af Flash, er typisk ikke klar over, hvornår Adobe udgiver rettelser."

"Jeg kan simpelthen ikke se fordelen. Apple hjælper ikke ligefrem ved at gøre det her," siger Storms.

Idet Apple ikke længere udsender rettelser til Flash, må Mac-brugerne ifølge Adobe indtil videre klare sig selv.

"Adobe anbefaler, at brugerne downloader den nyeste version af Adobe Flash Player fra Adobe.com," siger en talskvinde.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere