Elselskaber truer TDC's dominans

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. december 2004.


kabelkrig: SEAS, NESA og andre elselskaber graver kilometervis af optiske fiberkabler ned i den danske muld. Gravearbejdet tirrer TDC og truer det tidligere telemonopols dominans på det danske tele- og bredbåndsmarked.

El-selskaber som NESA, SEAS, Sydvest Energi og NVE gravede i 2004 kilometer efter kilometer af fiberoptiske kabler ned i Danmark. Gennem de nye kabler tilbyder elselskaberne deres kunder - de fleste i samarbejde med en teleudbyder - superhurtige bredbåndsnet, som også kan levere billig telefoni og et stort udbud af tv-kanaler.
El-selskabernes indtog på it-scenen tirrer TDC's administrerende direktør Henning Dyremose, og han er flere gange i løbet af året gået til frontalangreb på el-selskabernes bredbåndambitioner. Han mener, at el-selskaberne skal holde sig til deres kerneforretning og lade tele- og internetselskaberne om at levere telefoni og bredbånd til danskerne.
SEAS, der er i fuld gang med at fusionere med NVE og dermed får direkte adgang til 352.000 husstande over det meste af Sjælland og Lolland-Falster, lader sig dog ikke kyse af TDC.
- Formålet med fusionen mellem NVE og SEAS er at skabe Danmarks største kundeejede energiselskab og at blive regionens foretrukne leverandør af bredbånd, slår Torben Glar Nielsen, teknisk direktør for den fusionerede el-virksomhed, fast.
Han kommer fra SEAS, som tidligere har brændt fingrene, da det kastede sig ud i et nyt forretningsområde, nemlig tomatdyrkning. Det endte i midten af halvfemserne i fiasko, og selskabet tabte et tocifret millionbeløb. Men den fejl gentager selskabet ikke.
- Vi går naturligvis kun ind på et nyt forretningsområde, hvis vi kan se, at der er økonomi i det, oplyser den tekniske direktør.
El-selskaberne har i disse dage en gylden mulighed for at få fiberkablerne billigt i jorden. Selskaberne har nemlig allerede grabben i den danske muld og graver selskabernes luftledninger ned. En beslutning, der blev truffet i kølvandet på den voldsomme storm i december 1999. De fleste steder graver el-selskaberne tomme rør ned ved siden af el-ledningerne, hvorefter optiske fibre bliver blæst ud til de husstande, som vælger at få telefoni, internetforbindelse eller tv-signaler ind i stuen via el-selskabernes fiberkabler.

TDC's angreb på el-selskaberne kommer ikke som en overraskelse, da det betyder, at TDC for første gang kan komme til at stå over for et reelt alternativ til selskabets 150 år gamle kobberbaserede netværk. Kobber-teknologien - der blandt andet giver danskerne fastnettelefoni og ADSL-forbindelser - har endnu nogle år i sig, da nye teknologier åbner for højere hastigheder. Men det er blot et spørgsmål om tid, før danskernes krav til bredbåndshastigheder overskrider kobberets muligheder.
Det har TDC også for længst indset og har selv travlt med at grave fiber ned. Eksempelvis bygger selskabet fiberoptiske højhastighedsnetværk på Fyn i samarbejde med Fyns Amt samt Odense og Svendborg kommuner. Her ruller de fiberforbindelser ud til 250 fynske virksomheder og institutioner. Også selskabets køb af Song Networks i efteråret 2004 skal ses i denne sammenhæng. Med købet fik TDC nemlig fat i et netværk af fiberkabler, som går på kryds og tværs af Danmark, Norge og Sverige.

Billedtekst:
fibernet. Elselskaber landet over graver fiberkabler ned og vil tilbyde danskerne lynhurtige internetforbindelser, billig telefoni og tv-signaler. Det sker i skarp konkurrence med TDC.

Boks:
El-selskaber med bredbåndsdrømme
SEAS (Sydsjællands Energiselskab).
NVE (Nordvestsjællands Energiselskab).
NESA Fibernet.
LF-Fibernet (Lolland-Falster).
Energi Fyn Bredbåndsnet.
NEF (Nordfyns Energiselskab).
Sydfyns Elforsyning.
HEF Bredbånd (Himmerlands Elforsyning).
Midt-Vest Bredbånd (Midt- og Vestjylland).
WorldWideWestjylland (Vestjylland).
Energi Viborg.
EnergiMidt (Midtjylland).
Djurslands.net.
Energi Danmark NRGi (Århus, Djursland, Mols, Samsø, Tunø og Anholt).
Århus Kommune - Århusnettet.
Energi Randers Kommunikation.
Sydvest Energi (Midtsønderjylland).
Energi Danmark ESS (Sønderjylland).




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere