Hvordan har du det?

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. juni 2006.

En løbende, auto­matisk overvågning af vores krop er på vej og kan føre til tidlig diagnose og behandling af sygdomme. Måske er
det også vejen til en perfekt tunet krop.
Hvordan har du det? Det er et almindeligt spørgsmål, som vi stiller hinanden hele tiden - normalt fulgt af et høfligt intetsigende svar.
Men det er også et vigtigt spørgsmål, som vi implicit stiller os selv mange gange i løbet af dagen - hvordan har jeg det? Vi laver hele tiden et tjek på, hvordan vores krop har det. Hvordan jeg er tilpas? Er der noget, der gør ondt? Skal jeg gøre noget for at få det bedre?
De svar, vi får tilbage, er ofte primitive: Jeg er sulten. Det gør ondt i den ene hånd. Det klør i øret. Jeg har kvalme.
Det er biologiske svar fra vores biologiske fortid. Det er svar, der er velegnede til et uvidende væsen med begrænsede muligheder for at gøre andet end at klø sig, at spise og at brække sig. Mangelfuldt, kan man roligt sige, for vi er højteknologiske væsner - sult og smerte er ikke entydige fænomener for os. Vi har for længst ødelagt forholdet mellem mad og sult. Og selvom vores medicinske teknologi stadig er primitiv, så har vi opdaget, at der er mange forskellige grunde til, at det gør ondt.
Vi har endda den ubehagelige viden, at selv uden smerter kan der være noget alvorligt galt. Kræften, blodproppen og sukkersygen rammer os som regel først, når vores krop har haft det dårligt i årevis.
Derfor har vi brug for et bedre svar, når vi spørger os selv, hvordan vi har det. Et svar, der er mere nuanceret, indsigtsfuldt og faktuelt præcist, end vores biologi er i stand til at give os. Vi har brug for et teknologisk svar.

Den nødvendige teknologi kan komme fra et firma som Bodymedia. Stifter og direktør Astro Teller fortalte mig om deres ambitioner:
- I dag er sygepleje fokuseret på at reparere ting, når de er gået i stykker. En af grundene er, at vi ikke er i stand til at måle kroppen uden for hospitalerne. Når først vi får adgang til detaljerede informationer om kroppen i den virkelige verden, kan vi formentlig ændre måden, vi håndterer sygepleje på.
Astro Teller og hans firma har lavet et fikst armbånd, som kan måle en række centrale data om kroppen. I øjeblikket er det kun eksterne data som temperatur, varmeafgivelse, blodtryk, hjerterytme (en lidt mere kompleks måling end puls), aktivitetsniveau og et par andre målinger.
De arbejder hele tiden på at få flere data ind i systemet, og en af de kommende versioner vil utvivlsomt have en eller anden form for sensor, der kan måle blodets indhold af kemiske stoffer. Sandsynligvis via en trådløs sensor forankret et uskadeligt sted i kroppen.

Det er meningen, at man skal gå med armbåndet det meste af dagen - og natten - fuldstændig på samme måde, som man for eksempel ville gå med sit armbåndsur. I øjeblikket går brugerne i gennemsnit med armbåndet ti timer om dagen.
Alle data måles flere gange i minuttet, så man får en præcis, dynamisk overvågning af kroppen. Det er en revolution, fordi man tidligere kun har haft adgang til den slags målinger fra ekstremt syge mennesker - for eksempel indlagte på en intensivafdeling - eller meget raske mennesker, nemlig elitesportsfolk.
Det er spændende data, fordi kroppen i usædvanlig grad er et dynamisk system. Alle processer i kroppen er hele tiden på vej til en anden tilstand - i forskelligt tempo og koblet til alle andre processer i kroppen.
Det er indlysende, at gammeldags medicinsk behandling, der er baseret på punktoplysninger - der ofte er timer eller dage gamle - aldrig kan blive en optimal behandling af et så dynamisk system
Sukkersyge er et godt eksempel på en af de få sygdomme, hvor man allerede nu forsøger at nærme sig en dynamisk behandling. Man har for længe siden erkendt, at et skud insulin tre gange om dagen er en elendig behandling af sukkersyge.
Præcis viden om dynamikken i vores kropsprocesser kan meget vel vise sig at være lige så vigtig som vores viden om deres genetiske grundlag.
Astro Teller forestiller sig blandt andet, at man vil kunne lave en helt ny form for statistisk diagnosticering af mange sygdomme:
- Vi har kun rørt overfladen af mulighederne med denne teknologi. Jeg tror, at der findes statistiske mønstre for sygdomme, som vi kan finde med vores data. De vil gøre det muligt at diagnosticere sygdomme langt tidligere, end vi kan nu.
Hans teori er, at mange sygdomme sætter sig ka­rakteristiske spor i vores krop på et meget tidligt tidspunkt af syg­domsforløbet. Vi kan ikke måle dem i øjeblikket, fordi vi ikke har data fra mennesker, der endnu ikke er blevet diagnosticerede.
Med Bodymedias teknologi vil man for første gang have massive datamængder fra raske mennesker og fra den kritiske fase, hvor de går fra at være raske til at være syge. Hvis alle disse samles i en gigantisk database, så vil vi måske finde mønstre for bestemte sygdomme. Mønstre som afslører sygdommen, længe før vores egne daglige spørgsmål til vores tilstand har opdaget noget som helst.
Der er flere nye undersøgelser, der understøtter denne idé. Blandt andet har det vist sig, at Alzheimer kan afsløres meget tidligt ved at analysere folks bevægelsesmønster - også tidligere end ved en kognitiv test. Den meget omtalte konstatering af, at hunde kan lugte kræft, er også et godt eksempel.
Den store fordel ved Bodymedias metode er den konstante overvågning. Samme dag, som dine værdier overskrider grænsen, vil det blive opdaget. Det er ikke som nu halve eller hele år efter sygdommen er opstået. Så snart man går ind i risikozonen for en sygdom, kan man indkaldes til kontrol og forhåbentlig behandles mens sygdommen er i en meget tidlig fase.

Fordelene ved at bruge konstant overvågning af vores biologi stopper imidlertid ikke her.
"Hvordan har du det?" spørgsmålet bliver nemlig ofte besvaret med "nogenlunde". Vi kender det fra en normal dag: Vi har det godt, men vi er ikke nødvendigvis veloplagte eller helt oppe at ringe.
Sandsynligvis har denne følelse en tæt sammenhæng med den øjeblikkelige kemiske situation i vores krop.
Hvorfor ikke rette denne kemiske situation, så vi føler os superduper totalt på toppen? Vi tager allerede melatonin for at reparere på vores jetlag og betablokkere for at dæmpe nerverne, samt et utal af mindre veldokumenterede kemikalier, som vi håber ændrer kroppen på en gunstig måde.
Det tunede menneske er ideen om, at vi uafbrudt kan tilføre kroppen mikroskopiske mængder af alle mulige stoffer, så kroppen fungerer optimalt.
Det må ikke forveksles med doping. Doping er som at sætte en turbo på en motor, der ikke er bygget til det. Den bliver overbelastet og går tidligere i stykker.
Det tunede menneske er ideen om at løfte vores krop til den bedst mulige sundhedstilstand - til lige præcis den kemiske balance, hvor kroppen fungerer optimalt.
Vores krop er bygget til at kunne fungere på den mad, den får, og under de fysiske betingelser, den bliver budt. Det er den fænomenalt god til, men kroppens prioritet er ikke at fungere bedst muligt, men at overleve under enhver omstændighed.
Vi - det højteknologiske menneske - kan lave om på vores omstændigheder og skaffe os den mad, vi har brug for. Derfor er vores interesse en anden end vores biologis: Vi føler os sikre på at overleve, så vi vil gerne gå skridtet videre, så hver dag bliver en optimal fysisk oplevelse.

Det forbløffende er, at Bodymedias intentioner formentlig vil lykkes. Der er ingen uoverskuelige teknologiske forhindringer - det er kun et spørgsmål om, hvor længe det tager.
Astro Teller tror, at de første målinger af data inde fra kroppen vil komme i løbet af tre til fem år. Derfra er det umuligt at forudsige, hvor hurtigt det vil gå. I øjeblikket har firmaet eksponentiel vækst i antallet af brugere og minutter, som de logger ind i databasen.
Så en dag i en ikke for fjern fremtid vil det eneste logiske svar på spørgsmålet i overskriften være "Jeg har det knushamrende fantastisk!". Eller måske vil vi til den tid være så integrerede i datatænkningen om vores krop, at det høflige svar ville være "Alle mine biologiske parametre er tilfredsstillende".
Træthed og uoplagthed bliver tilstande, som vi beder vores kropstuner om at syntetisere, fordi det kunne være sjovt at opleve. Vi taber selvfølgelig kroppen som en "naturlig" tilstand, men har vi ikke for længe siden besluttet, at det mest er til besvær?

Billedtekst:
Altid på toppen En overvågning af kroppen dag og nat, som her med et armbånd, kan bruges
til altid at holde kroppen i perfekt kemisk balance.
Så kan begrebet off-day henvises til historiebøgerne.

Billedtekst:
Forebyggelse I stedet for kun at overvåge mennesker, der allerede er syge, vil direktør for Bodymedia, Astro Teller, registrere kroppens mange signaler hele tiden. I første omgang via et armbånd, der kan måle blandt andet hjerterytmen, og på længere sigt med trådløse sensorer inde i kroppen. Ved hjælp af det gigantiske datamateriale, der vil opstå, vil sygdomme kunne opdages meget tidligt i forløbet.

OriginalModTime: 15-06-2006 14:00:25