Artikel top billede

Her er dommen over Windows Phone 7

Kan det nye styresystem tage kampen om med Android og iPhone, eller er Microsoft for langt fra førerfeltet på smartphone-markedet? Læs hvad de udenlandske anmeldere siger om Windows Phone 7.

Læs også:
Danskere snydt for Windows Phone i første omgang

Danskerne får en skrabet Windows Phone 7

Mens du går og venter på, at de første Windows Phone 7-telefoner rammer det danske marked, så du selv kan prøve, kan du her få et overblik over, hvad de udenlandske anmeldere mener om den nye platform.

Generelt er alle anmelderne enige om, at Microsoft med Windows Phone 7 har skabt en platform, der er helt anderledes end det tidligere Windows Mobile.

"Windows Phone 7-platformen sigter mod at genvinde den tabte ære, som Windows Mobile havde, men ikke ved at efterligne Windows Mobile, men i stedet smide hele den tankegang væk, der har stoppet Windows Mobile i en spændetrøje, og startet forfra i en efter-iPhone-verden," skriver Guardian Technology Blog.

Anderledes og flot interface

Windows Phone 7 har en startside med små fliser, som er dynamiske - modsat ikonerne i Android- og iPhone-menuerne.

Det vil sige, at din flise for e-mail bliver opdateret, når du får nye mails, eller din billede-flise, der skifter, så du ser nye billeder hele tiden.

Ideen er, at du ikke skal ind i de enkelte programmer for at få et overblik, men bare hurtigt tjekke om der er noget nyt på startskærmen.

Samtidig forsøger Microsoft med sin people hub at samle alt data, som du har om dine kontaktpersoner. Telefonnumre, e-mail-adresser og Facebook- og Twitter-opdateringer bliver alt sammen samlet, så du hurtigt kan finde det hele.

Techradar beskriver det som et radikalt anderledes interface, hvor den nye måde at samle alle disse elementer fungerer godt.

"Startskærmen samler det hele på en smuk måde. Smukt er et ord, vi ofte får lyst til at bruge om Windows Phone-interfacet. Det er levende og engagerende," skriver Techradar.

Windows Phone 7 får også meget ros for, hvor godt menuerne kører. Touch-displayet fungerer godt sammen med softwaren og giver en flydende oplevelse.

På næste side kan du læse om de mangler, anmelderne mener, den nye platform har.

Et ikke færdigt produkt

Mens anmelderne er godt tilfredse med interfacet og manøvreringen på telefonen, så er der også en bagside af medaljen.

Engadget.com havde allerede fat i en af test-telefonerne for måneder tilbage og har konstateret, at der er blevet rettet op på en del af de fejl og mangler, som tech-mediet oplevede i første omgang. Microsoft er dog ikke i mål endnu.

"Da vi havde test-telefonen, skrev vi, at Windows Phone 7 ikke helt føltes som et komplet smartphone OS endnu. Vi ville gerne vende tilbage og sige, at det var tilfældet nu, men det det ikke helt," skriver Engadget.com og uddybber:

"Det føles som om, at Microsoft stadig er godt et år bagefter markeds-lederne, og selvom det er klart, at folkene i Redmond gør alt for at få platformen op på niveau, så er det også klart, at de ikke er der endnu."

The Guardian skriver, at hvis Windows Phone 7 var en symfoni, ville navnet værre "unfinished".

"Mangel på apps, mangel på copy/paste, mangel på browser-understøttelse af Flash og HTML5, mangel på Flickr-integration, og at der ikke er multi-tasking udover med Microsofts egne apps," beskriver Guardian Technology Blog som nogle af de største problemer med den nye platform.

Nogle af disse fejl, mener Guardian, skyldes, at Microsoft har hastet med at få platformen ud til julesalget 2010, da Microsoft helt sikkert var blevet dømt ude af smartphone-markedet, hvis de ikke havde nået denne deadline.

Dommen
Den overornede konklusion fra anmelderne er en platform med et velfungerende interface og med et stort potentiale, men samtidig et produkt, der ikke føles færdig-udviklet.

Techradar skriver, at Microsoft har leveret det, som de skulle. En opfriskende nyt og involverende system. Men det er dog ikke ensbetydende med, at de lige vælter Android og iPhone af smartphone-pinden.

"Problemet er, at der allerede er stærke platforme på markedet. Microsoft har ikke slået dem af banen, men det er en stærk konkurrent, der kun bliver bedre (specielt fordi Microsoft vil udsende updates til alle telefoner regelmæssigt), og du vil få lyst til at prøve det, for at se om det er dig," skriver Techradar.com.

Guardian slutter med en lidt mere negativ opfordring:

"Microsoft har bestemt bevæget sig fra at være den telefon du ville være flov over til at være noget, du har lyst til at vise frem. Men meget af den skønhed er kun overfladisk. Tænk og test omhyggeligt før du køber."

Nedenfor kan du se, hvad Walt Mossberg, der er klummeskribent for Wall Street Journal, har at sige om den nye platform.

Når Windows-telefonerne rammer det danske marked bliver det en mere skrabet version af styresystemet, vi får at se i første omgang.

Menuerne bliver uden dansk sprog, og der vil ikke være adgang til video- og musiktjenesten Zune, spiluniverset Xbox Live samt Windows Phone Marketplace.

Læs også:
Danskere snydt for Windows Phone i første omgang

Danskerne får en skrabet Windows Phone 7




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere