TDC forsøger at stoppe bornholmsk fiber-projekt


Publiceret d. 28. oktober 2010 kl. 10.59 | Antal kommentarer (8)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
 
 
Bornholmeren Ole Kofod ejer Vestbornholms Varmeforsyning, der leverer varme via halm. Virksomheden er ved at lægge fjernvarme ud til de fire byer Hasle, Sorthat, Muleby og Nyker, som ligger nord for Rønne.
 
Men energiselskabet har sammen med fjernvarmerørene også lagt tomme rør ned.
 
"Vi har snart gravet tre byer op, hvor vi har lagt fjernvarme ind, og der har vi også lagt føringsvejene til fiber ind, når vi nu alligevel gravede det op," fortæller Ole Kofod til Computerworld.
 
Tanken med at grave tomme rør ned er, at de i fremtiden kan blive brugt til fiber. Og Ole Kofod er netop medejer af selskabet Bornholms Fibernet. Et selskab, som i øjeblikket har en ansøgning til behandling hos Vækstforum Bornholm.  

Bornholms Fibernet søger om at få 4,2 millioner kroner i tilskud fra Regionalfonden, der stiller EU-midler til rådighed for at fremme udviklingen i udkantsområder. Håbet hos Ole Kofod er, at penge fra puljen kan finansiere en fiberudrulning til 1.000 bornholmere i byerne Hasle, Sorthat, Muleby og Nyker.

TDC finder det konkurrenceforvridende 
Her støder projektet imidlertid ind i problemer. TDC vurderer, at det er konkurrenceforvridende, at projektet får EU-støtte. Derfor har TDC sendt et brev til Bornholms Vækstforum, hvor selskabet gør opmærksom på det. 

Læs også: TDC: Derfor ønsker vi fiber-projekt stoppet 
 
Protesten fra TDC undrer Ole Kofod.
 
"TDC burde jo klappe i sine små hænder og sige, at det er alle tiders, hvis EU-penge kunne blive brugt til at grave fiber ned i de udkantsområder, hvor TDC selv siger, at det ikke kan betale sig," argumenterer han.
 
Han fortæller, at han gerne vil have TDC med i projektet, men indtil videre har TDC afvist det.
 
"Vi har spurgt TDC to eller tre gange, om de kunne tænke sig at være med til at udrulle fiber, men det har de takket nej til. TDC svarer, at det er uinteresseret, fordi det er i Udkantsdanmark og dermed er der ikke nok forbrugere," siger Ole Kofod.
 
Kofod: TDC vil beskytte monopol
I dag er situationen den på Bornholm, at det TDC-ejede kobbernet er så godt som den eneste faste infrastruktur på Bornholm. Tal fra IT- og Telestyrelsen viser, at under 20 procent af indbyggerne i Rønne har adgang til kabelnet, mens resten af øen kun har adgang til fastnet-bredbånd via kobberet.
 
Ole Kofod mener, at det er det forhold, som TDC forsøger at forsvare og fastholde.
 
"TDC's grundholdning er tilsyneladende, at de vil holde alle andre ude, indtil de selv ­- måske - finder anledning til at grave noget fiber ned på øen. Og vi er så to stykker (de to ejere af Bornholms Fibernet, red.), som har sagt, at det ikke skal være TDC, der skal bestemme udviklingen her på Bornholm," fortæller han.

Ole Kofod ejer sammen med entreprenøren Hans Bech Bornholms Fibernet. Firmaet vurderer i sin ansøgning indsendt til Bornholms Vækstforum, at det koster 14 millioner kroner at udrulle fiber til de 1.000 forbrugere i de fire bornholmske byer, hvoraf Bornholms Fibernet selv skal betale cirka 10 millioner kroner. 
 
Kunne I ikke grave fiberen ned uden tilskudsmidler? 
 
"Jo, det kunne man godt, men det jo sådan, at vi er en privat virksomhed, og vi skal have tingene til at hænge sammen. Vi tror ikke på, at der er guld for enden af vejen i år et. Det tager mange år at få økonomi i det her, men jeg tror på, at forbrugerne om fem år er ligeså afhængige af en hurtig bredbåndsforbindelse, som vi er af internettet i dag. Der er bare ikke så mange, der er klar over det endnu," svarer Ole Kofod.

Fortsættes ...
« forrige side
1 2






Kommentarer - Debatoversigt


Bare kør på Bornholmere
3 indlæg

well done
1 indlæg

Interessant tiltag.
1 indlæg

TDC i en nøddeskal
1 indlæg

Godt initiativ
1 indlæg

Var det filmindustrien...
1 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Klumme: It-chefer skal klare mange udfordringer på én gang. Her er it-chefens måske vigtigste roller fremover.
21. maj 2012 kl. 10.00 | læs »

Over halvdelen af virksomhedslederne har ikke mulighed for at arbejde uden for kontoret.
21. maj 2012 kl. 09.32 | læs »

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.
21. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

Ni år efter en ransagning i soveværelset hos en tiltalt i John Trolle-sagen tildeles der erstatning.
18. maj 2012 kl. 14.04 | læs »





 
White papers
Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

En lang række virksomheder er blevet afhængige af en bred vifte teknologier, der bl.a. skal være...

Nokia Siemens Networks expects five billion people to be connected to the web and a 100-fold...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Årets CIO 2012: TDC's it-direktør har skåret markant i it-driftsudgifterne ved at følge en bestemt strategi.

Konkursramte Skylines mobilkunder modtag allerede fredag aften en sms-besked fra deres nye leverandør.

VMware har udviklet sit eget bud på, hvordan fremtidens operativsystem kommer til at fungere.