Log ind
Publiceret d. 29. oktober 2010 kl. 10.00
| 
ANNONCE:
Han svingede rundhåndet firmakortet for at indkøbe to kopper "kaffe tu gåu," som damen ved kaffeautomaten formulerede det. Det tog præcis 1,47 minutter at få dem op på disken og at køre kortet gennem maskinen.
"Så skal du lige være sød at trykke ja eller nej først," sagde damen med et stort smil til kollega Jens.
Så Jens trykkede lidt på skærmen, og vi gik videre ned mod finger B med hver vores kop kaffe i hånden.
"Hvad var det - en markedsundersøgelse?" spurgte jeg Jens.
"Næh, jeg skulle svare på, om jeg ville betale drikkepenge eller ej," svarede han.
Drikkepenge! For at lange to krus kaffe over disken? Call me old fashioned, men for mig hører drikkepenge sammen med en serviceoplevelse - gerne ud over det sædvanlige: En god betjening på en restaurant. En udstrakt service og venlig jongleren med tunge kufferter på hotellet. En forstående bartender. Alle mulige andre situationer end et simpelt kaffekøb.
Bevares, ved disken i lufthavnen kunne man også købe morgenmad og champagne og sikkert også andre luksusvarer, der med lidt god vilje kunne langes over disken på særlig venlig og drikkepenge-inciterende vis.
Men de tilbyder altså hverken bordservering eller smag-på-vinen-mens-tjeneren-viser-etiketten-frem. Vi taler med andre ord om et cafeteria. Og siden hvornår er man begyndt at give drikkepenge på et cafeteria?
Det ved jeg godt: Det har man gjort, siden kreditkortmaskinerne begyndte at spørge, om vi ikke nok vil betale lidt ekstra.
Jeg ved også - fra flere ejere af de små kreditkortmaskiner - at det er en rigtig god fidus. Man langer maskinen til kunden, smiler venligt og siger: "Så skal du lige være sød at trykke ja eller nej først." Rigtig mange vælger at trykke ja på gøjseren og spytte lidt ekstra penge i kassen.
Fortsættes ...
