Branchedirektør: Underskud af it-arkitekter

It-vækstbarometeret for 2010 viser, at cheferne vil ansætte masser af folk. Men er der nok i Danmark?

Artikel top billede

Direktør for DI-ITEK, Tom Togsverd, spår mangel på en bred vifte af it-specialister.

72 procent af it-topcheferne i Deloittes årlige undersøgelse forventer en stigning i antallet er medarbejdere i deres virksomheder det kommende år. Men er der nok arbejdskraft i Danmark?

Spørger man Tom Togsverd, formand for brancheforeningen ITEK, kommer vi til at mangle spidskompetencer. En bred gruppe af specialister med én ting til fælles.

"Det er typisk it-arkitekter med spidskompetencer inden for mange ting. For nogen er det radioteknologi, for andre er det nogen, der kan lave SAP-implementeringer. Det går mest igen, at det er arkitekter, der har det store overblik og kan levere sammenhængende helhedsløsninger, fordi det kræver et specielt overblik og en erfaring," siger han.

Insourcing en vigtig brik

Han ser insourcing af arbejdskraft som en stor del af løsningen, og kritiserer regeringens linje på det punkt. Det er blandt andet Birthe Rønn Hornbechs (V) halvering af greencard-ordningen, der er et problem. Fra at være en treårig arbejdstilladelse er perioden halveret til halvandet år. 
  
"Det er helt afgørende, at vi har konkurrencedygtige vilkår for udenlandske specialister. Vi brug for, at greencard-ordningen er tre år igen, og at vi får en modernisering af forskerskatteordningen," siger han.

Det er ikke specialister

Pia Brade, formand for fagforeningen Sam-Data, er mere skeptisk over for vigtigheden af import af udenlandske it-specialister.

Hun nævner CSC-sagen som eksempel. Her afslørede P1-orientering, at CSC Danmark havde hentet 900 indere fra CSC India til at arbejde billigt i Danmark.

"Det er jo ikke reelt specialister, der bliver trukket ind, undskyld mig, men det er det desværre ikke. Når CSC har 900 siddende, er det ikke 900 specialister, som er de bedste i verden med de højeste kandidatgrader, der kan en masse ting. Så er det, undskyld udtrykket, ganske almindeligt it-arbejde, de sidder og udfører," siger hun. 

For få kandidater

Morten Bangsgaard, der er direktør for brancheforeningen IT-Branchen, er ligesom Tom Togsverd ikke i tvivl om, at vi kommer til at mangle it-folk. Heller ikke hvem. 

"Det er simpelthen kvalificerede it-uddannede medarbejdere. Problemstillingen med, at vi uddanner for få cand.it'er i Danmark, vil blive stadigt større, hvis vi ikke gør noget ved det," siger han.

Ifølge Morten Bangsgaard kommer Danmark i løbet af en femårs-periode til at mangle 6.000 kandidater. Han efterlyser en politisk forøgelse af optaget på it-uddannelserne.

Ledighedskøerne skal tømmes

Pia Brade fra Sam-Data vil først have tømt ledighedskøerne, før hun vil snakke om mangel på folk.

"Du får mig ikke til at sige, at vi ikke har nok, så længe vi har ledige folk," siger hun.

På den lange bane deler hun dog alligevel Morten Bangsgaards synspunkt og forudser en slåskamp om arbejdskraften, fordi for få unge søger ind på it-uddannelserne.

Læs også: It-topchefer: Du bliver afgørende for væksten 

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

TD SYNNEX Denmark ApS

Partner Success Manager – Cloud, Security & Software

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Netværksspecialist med indsigt i C2 systemer til opbygningen af Forsvarets anti-drone-program

Københavnsområdet

Patent- og Varemærkestyrelsen

Infrastrukturspecialist

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S