Artikel top billede

Udvikleren Peter Brodersen i fuld sving med at bygge en applikation baseret på offentlige data, der viser afstanden mellem mobilmaster og danske skoler.

Sådan arbejder Mr. Mashup med offentlige data

To datasæt, programmering og kreativitet var hovedingredienserne for den rutinerede mashup-udvikler Peter Brodersen til at bygge en applikation baseret på offentlige data på under syv timer.

I sidste uge holdt IT- og Telestyrelsen sin Data Camp 2010, hvor blandt andre 37 håndplukkede udviklere med tæt kontakt til det offentlige skulle udvikle applikationer baseret på data fra offentlige myndigheder på under syv timer.

Læs også: Danmark sidder på milliardpotentiale i offentlige data.

En af udviklerne på konferencen var den erfarne mashup-udvikler Peter Brodsersen, der står bag blandt andet korttjenesten Findvej.dk og den danske version af wiki-scanneren.

Denne gang var det dog ikke kort eller sladrehanken, der trak i den 32-årige udvikler.

"Jeg er i gang med at udvikle en applikation, hvor man kan se, hvor tæt de omkring 2.000 danske skoler ligger på mobilmaster," fortæller Peter Brodersen til Computerworld undervejs i sin arbejdsproces.

Slutresultatet blev to top 10-lister, hvor man på den ene liste kan se de skoler, der ligger tættest på mobilmasterne, mens den anden top 10-liste angiver de skoler, der ligger længst fra masterne. 

"Jeg har nok snydt lidt i det omfang, at der ikke så meget er tale om en applikation, som "bare" et dataudtræk. Det gik lidt i retning af, at alle skulle lave kort, og så fik jeg snarere lyst til at lave en form for blockbuster-liste," forklarer han efter konferencen.

Fodrer strålelejrene med argumenter

Peter Brodersens motivation for at bygge de to top 10-lister er, at den tilsyneladende evigtvarende diskussion om mobilstråling dels handler om, hvor farligt det er at befinde sig i nærheden af mobilmaster, dels at mobiltelefoner sender de kraftigste signaler, når de er langt væk fra masterne.

"Med de to lister kan de to forskellige sider af strålediskussionen benytte den liste, som de nu finder mest relevant," siger Peter Brodersen med et skævt smil.

Han forklarer samtidig med en lidt mere seriøs mine, at sammenligningen mellem mobilmasternes og skolernes placering er et effektivt værktøj til at få større vished for, hvor udsatte de danske skoleelever eventuelt er på at blive udsat for strålefare.

"Bare ved at nusse lidt med data kan alle interesserede få et kvalificeret overblik over skolernes afstande til mobilmasterne," forklarer Peter Brodersen.

Datakonvertering er nødvendig

Nusseriet med data består i, at Peter Brodersen benytter IT- og Telestyrelsens datasæt over mobilmasternes placering i det danske landskab og samkører med styrelsens oversigt over skoleadresser i hele landet fra oiorest.dk.

Nærhed er fremtidens killer-app

I begge tilfælde drejer det sig om XML-filer, som han har manipuleret for at bruge dem til sin applikation.

"Skolerne havde ikke koordinater, og derfor måtte jeg snyde og køre dem igennem Findvej.dk for at få deres koordinater. I maste-databasen skulle koordinaterne konverteres til længde- og breddegrader, så det datasæt kunne samkøres med skolernes koordinater," forklarer Peter Brodersen om sin udviklingsproces.

Derefter er Peter Brodersen gået i gang med at smide de to rensede datasæt i én database og ved hjælp af en matematisk beregning finde ud af, hvor tæt masterne står på skolerne. 

Endelig trækker han så de to top 10-listerne for, hvor tæt på og langt fra skolerne står på masterne.

Mangler og kreativitet

På et mere overordnet plan forklarer Peter Brodersen, at flere data fra eksempelvis CVR-registre, data fra Kort- og Matrikelstyrelsen samt Bygnings- og Boligregistret snildt kunne bruges til apps-udviklingen, men de data koster penge, fordi de kommer fra selvfinansierende institutioner.

Det kan gøre arbejdet med eksempelvis de populære korttjenester baseret på offentlige data til noget af opgave.

"Jeg vil sige, at den største udfordring ved at sidde med alle disse offentlige data er at være kreativ og bygge løsninger, hvor man fokuserer på et klart formål," siger Peter Brodersen om sit eget mobilmast-skole-projekt.

Nærhed er killer-app'en

Og hvis man for alvor skal have succes med at bygge applikationer med offentlige data, så har Peter Brodersen et godt råd:

"Nærhedsprincippet bliver killer-app'en. Folk er interesserede i, hvad der sker lige uden for deres dør, men det skal samtidig være information, der er let tilgængelig," siger han.

Peter Brodersen eksemplificerer sit udsagn med RSS-feeds med lokale døgnrapporter fra politiet, oversigter over udrykninger og andre informationer om nærområdet. Lokalinformationerne  kunne være nyhedsbreve fra kommunen om vejarbejde i området eller en anmeldt demonstration lige uden for hoveddøren.

"Jeg vil dog også gerne selv gå i gang med at udvikle historiske korttjenester, hvor man eksempelvis kan se, hvordan it-firmaer starter. Er det sådan, at de starter ude på landet, så flytter de til byen og ender i Ballerup? Den slags tjenester giver ikke bare en historisk oversigt, men fortæller også en masse om tendenser," forklarer Peter Brodersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere