Finansdirektør videresendte "mistænkelige" aftaler

Opdateret kl. 08.17: IT Factorys finansdirektør videresendte aftaler, der ifølge kurator var "objektivt mistænkelige".

Artikel top billede

Tidligere CFO i IT Factory, Jeanette Lorenzen (indsat), sendte Stein Baggers "tillægsaftaler" videre til KPMG.

Selvom aftalerne var mistænkelige i deres indhold, videresendte IT Factorys finansdirektør dem til KPMG, så selskabet kunne få fjernet leasing fra regnskabet.

Det fremgår af kurators stævning af KPMG og den tidligere bestyrelse i IT Factory.

Op til et halvårsregnskab i 2007 er der behov for tillægskontrakter, der påviser, at leasing-aftalerne kan opsiges på tre måneder.

"Tillægsaftalerne blev i henhold til oplysninger fra selskabets CFO, Jeanette Lorenzen, tilvejebragt af direktør Stein Bagger i forbindelse med modtagelsen af det udkast til perioderegnskab, hvori en mindre del af leasingforpligtelserne var anført i en note," står der i stævningen.
 
Jeanette Lorenzen oplyser, at Stein Bagger over for hende oplyste, at "aftalerne om opsigelse med tre måneders varsel var indgået mundtligt, samt at han havde rykket flere af leasingselskaberne for at modtage skriftlige bekræftelser herpå". 
 
Udkastet til halvårsregnskabet blev sendt til IT Factory 24. oktober 2007.
 
Stein Bagger: Jeg har rykket dem
I en mail til Jeanette Lorenzen, afsendt inden udkastet til halvårsregnskabet foreligger, skriver Stein Bagger i e-mailens emnefelt: "Så fik jeg rykket godt og grundigt - og det virkede!!!" og i selve mailteksten skriver han: "Hermed vores tillægsaftaler".
 
Mailen videresendes samme dag - 18. oktober 2007 - fra Jeanette Lorenzen til KPMG's Jørgen Duedahl Klinkby:
 
"Kære Jørgen, Vedlagt finder du tillægsaftalerne med IT Factory A/S og leasingselskaberne. Hvoraf det fremgår at opsigelsesvarslet for alle aftalerne er på tre måneder, og der dermed ikke er tale om en eventual-forpligtelse".
 
Men da IT Factory modtager udkastet til halvårsregnskabet fra KPMG den 24. oktober, fremgår leasing af en note.

Derfor reagerer IT Factory.
 
Allerede dagen efter, den 25. oktober 2007, gensender Jeanette Lorenzen tillægskontrakterne, der altså ifølge kurator er mistænkelige, til en anden person hos KPMG, nemlig en Britt Nielsen. 
 
KPMG godtog angiveligt tillægskontrakterne, da noten om leasing i halvårsregnskabet blev fjernet. 

For nylig vidnede Jeanette Lorenzen, KPMG's Erik Dybdahl og tidligere bestyrelsesformand Asger Jensby i ankesagen mod Mikael Ljungman.

Samstemmende lød det, at der ingen advarselslamper mod svindel var hos IT Factory.
 
Læs KPMG's reaktion på anklagen om, at de i sidste ende godtog de "mistænkelige" tillægskontrakter.

Jeanette Lorenzen har ingen kommentarer til denne artikel.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen