Artikel top billede

Cirque: Det koster penge at skifte forretningsfokus

Televirksomheden Cirque er gået fra at være en ren televirksomhed til at udbyde trebenede løsninger. Det koster på bundlinjen.

Havde den danske televirksomhed Cirque leveret et elendigt regnskab, ville navnet, der er fransk for cirkus, ikke være foruden en vis portion ironi.

Teleudbyderen har netop præsenteret tallene for det seneste regskabsår, og de sorte bundlinjetal er imidlertid intakte. Omend en smule mindre end i fjor.

"Vores fokus er, at vi vækster og har en profitabel vækst. Og i det forgangne år har vi sat en række aktiviteter i gang, som selvfølgelig påvirker vores bundlinjeresultat," siger udviklingsdirektør og medgrundlægger Nikolaj Kornum om faldet i overskuddet.

Opkøb og nyt fokus

Tidligere på året opkøbte Cirque unified communications-selskabet 3Pas, som selskabet i forvejen ejede 50 procent af.

Siden har 3Pas skiftet navn til Cirque Systems A/S, og virksomhederne er flyttet sammen til fælles faciliteter.

Derudover har Cirque inddraget serviceproviding som et forretningsområde.

Formålet med den model er at levere telekommunikation, unified communications og it-løsninger i en samlet model til virksomheder.

"Vi er gået fra at være en ren televirksomhed til at være en løsningsleverandør," siger Nikolaj Kornum.

Det betyder, at konkurrencen fra de store nordiske teleselskaber udvides med deltagelse af systemintegratorer som Axcess og Netdesign.

Baggrunden for fokusskiftet er, at Cirque er en mindre virksomhed, hvor nichen netop er de løsningsorienterede ydelser.

"Vi har svært ved at se, at man kan få en forretning ud af en ren televirksomhed, som konkurrerer direkte med de store teleselskaber, når det i sidste ende også er dem, man skal købe de basale tjenester af. Vi har i hvert fald ikke set nogen fidus i det," siger Nikolaj Kornum.    

Fransk satsning 

Som noget andet har Cirque satset på at starte en afdeling i Paris.

Her styrer seks mand en salgsafdeling, der udbyder virksomhedens erhvervsløsning i en udgave tilpasset til det franske marked.

Afdelingen åbnede i oktober 2009, men det er ifølge Nikolaj Kornum endnu for tidligt at tale om økonomiske resultater.

"Der er gået et halvt år med at få organisation og infrastruktur op at køre og få operatøraftaler på plads. Det er en længerevarende proces, som vi først salgsmæssigt begynder at se afkastet af i indeværende regnskabsår," forklarer han. 

Bruttofortjenesten er i indeværende år steget med små tre millioner kroner til 21,6 millioner.

Overskuddet er faldet fra 3,1 millioner kroner til 2,8 millioner.       




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere