Artikel top billede

Cloud computing bliver en tidevandsbølge for os alle

Cloud computing er stadig på et hypet stadie. Men vi står på tærsklen til det store gennembrud, der vil få konsekvenser for os alle.

Cannes, Frankrig: Cloud computing er vildt hypet. Men det kommer brusende. Og det vil ændre hele den måde, som it-branchen fungerer på.

Sådan lyder det fra analysehuset Gartner, der i denne uge er vært ved Gartner ITXpo 2010 i Cannes i det sydlige Frankrig.

Meget snak - ikke meget action

I dag er der meget snak og mange skriverier om cloud computing, men Gartners undersøgelser viser, at det faktisk endnu ikke er særligt mange, der er kommet med på bølgen.

Det vil imidlertid ændre sig drastisk i de kommende år, mener selskabet. Og det vil betyde markante ændringer i de vilkår, som it-branchen i dag opererer under.

I dag handler meget af snakken om cloud computing om penge: At beskære omkostningerne og få tjenesterne billigere.

Men det er faktisk ikke altid en mulighed med cloud computing, der ikke nødvendigvis kan udløse besparelser i forhold til et eksisterende setup.

Og det er heller ikke den primære grund til, at cloud computing bliver 'the next big thing,' som Gartner formulerer det.

"Det er derimod, at fokus skifter fra capacity (kapacitet) til capability (evne til at løse opgaven). At det ikke længere handler om teknologi, men om den værdi, man kan høste på en løsning," siger Smith.

En tydelig bevægelse

Dermed ligger cloud computing i klar forlængelse af den bevægelse, der ifølge Gartner på mange områder gør sig gældende for CIO'en: Nemlig at CIO'en mere og mere skal fokusere på forretningen og mindre og mindre på den rå it-drift.

Den kan du læse mere om her.

Vi har dog stadig ikke set et egentligt gennembrud, mener Gartner.

Op mod 70 procent af virksomheder med mere end 1.000 ansatte har endnu ikke taget cloud computing til sig. Grunden er især bekymringer om sikkerhed og om, hvor selskabets ofte fortrolige og vigtige data bliver placeret.

En åbenbar risiko ved cloud computing er nemlig, at data kan havne i et datacenter nærmest hvor som helst på jorden. Det kan give visse problemer med eksempelvis personfølsomme data.

Nødden bliver snart knækket

Gartner er imidlertid ganske sikker på, at disse problemer vil blive løst ganske hurtigt.

"Om fem år vil rigtigt mange af sikkerhedsbekymringerne være adresseret, og vi tror, at der vil ske et ryk, når de store selskaber som IBM og HP for alvor kommer på banen med deres fokus på sikkerheds specielt for erhvervslivet," siger Gartner-analytiker David Cearley.

Det samme gælder placeringen af data, mener han. Her vil løsningen ikke mindst være private cloud-løsninger.

Alt i alt vil det ifølge Gartners forudsigelser føre til et markant gennembrud i de kommende år. Selskabet vurderer, at omsætningen på cloud computing vil være tredoblet i 2014 - primært trukket af det amerikanske og det europæiske marked.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere