Apple måske snart klar med iPad 2

Den første version af iPad er endnu ikke officielt lanceret i Danmark. Alligevel er der rygter om, at Apple allerede er på vej med ny udgave af tablet-pc'en. Få detaljerne her.

Det kan godt være, at Apples iPad bliver den hotteste gadget-julegave i år - også herhjemme, hvor iPad nu kan tale dansk og formentlig snart kan købes.

Men det er muligt, at potentielle købere alligevel gør klogt i at vente til januar, da der så småt er begyndt at blive hvisket i krogene om en ny iPad.

Apple havde ved afslutningen af september solgt 7,46 millioner iPads, og virksomheden regner tilsyneladende med at sælge mange af dens populære tablet-pc op til jul.

IPad'en er i mange lande tilgængelig via Apple samt store amerikanske detailhandlere som Best Buy og Wal-Mart.

Også amerikanske discountbutikker som TJ Maxx vil sælge iPad i julehandlen. Der er derfor en chance for, at det bliver muligt at finde iPad til nedsat pris i USA, hvis Apple ønsker at reducere lagerbeholdningen forud for lanceringen af iPad 2.0.

Vi vil sikkert høre mere om den næste version af iPad i løbet af december eller tidligt i januar, men her får du en liste over, hvad rygterne siger om den næste generation af Apples iPad.

FaceTime

Det virker oplagt, at den næste version af iPad får FaceTime, som er Apples standard til mobil videochat. FaceTime fik debut med iPhone 4 og blev tilgængelig på iPod Touch i september, så det næste logiske skridt er FaceTime på iPad.

Allerede i februar blev det omtalt i medierne, at den nuværende iPads interne ramme har plads til et kamera. Og i september fortalte en anonym kilde angiveligt med "viden om Apples fremtidige produktplaner" til Apple Insider, at iPad-producenten aktivt var i gang med at teste en version af FaceTime til iPad.

Kamera-debatten

Hvis den næste generation af iPad har FaceTime, så vil enheden selvfølgelig være nødt til at have et kamera på fronten. Men det er stadig et stridspunkt, om den næste iPad også vil have et kamera på bagsiden. Analytikerne ved investeringsfirmaet Detwiler Fenton sagde ifølge Barron's sidst i oktober baseret på analyse af Apples forsyningskæde, at den næste iPad vil have et kamera på bagsiden på fem megapixel.

Men giver det overhovedet mening at placere et kamera på iPad'ens bagside? Samsungs nyligt lancerede Galaxy Tab på syv tommer har et kamera på 3,2 megapixel.

Mange anmeldelser af apparatet påpeger dog, at det er en smule akavet at anvende tablet-pc'en som digitalkamera. Hvis det er akavet at tage billeder med en skærm på syv tommer, så må det gælde endnu mere for et apparat på 10 tommer.

Mini-USB?

Analytikere fra Goldman Sachs nævnte ifølge Bloomberg i september den idé, at den næste iPad ud over at være tyndere vil have en mini-USB-port, der skal erstatte det 30-pin dock-stik, der er i den nuværende model.

Apple er angiveligt ved at forberede komponentproducenterne til den næste version af iPad og vil begynde at øge produktionen af det nye apparat i februar, påpeger taiwanske Digitimes.

Selvom de fleste anmeldere og analytikere forventer at se den nye iPad til januar, et år efter den originale iPad blev lanceret, er der indtil videre bemærkelsesværdigt få rygter i omløb.

Læs også:

Opdatering får iPad til at tale dansk

Test: iPad er lækker, men også irriterende

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere