Danmark tiltrækker mange udenlandske it-ph.d.-studerende, og det skyldes lønnen, faglig tryghed og en praktisk tilgang til teorien.
Sådan lyder argumenterne i hvert fald fra to udenlandske ph.d.-studerende, når de fremhæver fordelene ved deres forskerstillinger på IT-Universitetet i København.
Guten Tag til Rolf-Helge Pfeiffer og buon giorno til Paolo Burelli, som er blandt de 48 udenlandske ph.d.-studerende, der til daglig studerer sammen med 16 danske ph.d.'ere på Amager-universitetet.
Godt med kroner
"Jeg er i Danmark, fordi jeg fandt en passende uddannelse og supervisor her, men også fordi Danmark i lighed med resten af Skandinavien investerer mere i uddannelser i forhold til Tyskland," forklarer tyske Rolf-Helge Pfeiffer, som har studeret halvandet år i Danmark ud af i alt fire.
Han forklarer, at han som ph.d.-studerende i Danmark får udbetalt omkring 11.000 kroner efter skat i de første to år. Derfor har han nogenlunde økonomisk frihed til at fordybe sig i sin forskning af værktøjer til komponent-orienteret software.
"Mange af mine venner i Tyskland, der er ph.d.-studerende på it-linjer, må udover undervisningen også udvikle applikationer til selskaber, der ikke har noget med deres ph.d.-studie at gøre bare for at overleve," forklarer Rolf-Helge Pfeiffer.
Han fortæller, at tyske ph.d.-studerende uden firma-sponsor bruger meget administrationstid på at søge om penge til køb af studierejser og basalt udstyr som en computer.
"Jeg var ret overrasket, da jeg startede første dag på ITU, og der stod en computer klar på mit bord. Den slags er jeg ikke vant til hjemmefra," lyder det fra Rolf-Helge Pfeiffer.
Matematikken halter hertillands
Også italieneren Paolo Burelli, der er i gang med en tre-årig ph.d.uddannelse inden for computerspil, hæfter sig ved de høje ph.d.-lønninger i Danmark sammenlignet med Støvlehjemlandet.
"I Danmark er jeg ansat med en løn på omkring 2.000 euro. I Italien ville jeg være en studerende med omkring 1.000 euro om måneden. Desuden er skandinaver gode til engelsk, hvilket gør det nemmere at studere i Danmark," forklarer han.
Paolo Burelli valgte også IT-Universitetet på grund af institutionens spil-uddannelser og er godt tilfreds.
Men han har dog også stødt ind i nogle praktiske problemer undervejs.
"Det er svært at lære dansk, og det er lidt af en hæmsko. Derudover har danske it-studerende visse mangler i basale matematikfærdigheder," forklarer Paolo Burelli.
"Men modsat eksempelvis i Italien, så er man i Danmark ikke bange for at undervise i den nyeste teori og implementere en høj grad af praktik i uddannelsesforløbet," tilføjer han.
Danmark er rart og fremmedhadet hersker
Begge ph.d.-studerende fra EU fortæller, at overgangen til danske forhold var overskuelig på grund af Unionen.
Og de overvejer begge kraftigt at blive i Danmark efter endt studieforløb, fordi det lille land uden høje bjerge føles rart og har en aktiv it-industri.
"Det kan godt være, at spil-industrien i Danmark er presset lige nu, men der er trods alt en industri. Og sammenlignet med mange andre lande, så er arbejdsløsheden i Danmark relativ lav," forklarer Paolo Burelli, der gerne vil fortsætte som forsker eller kaste sig over et job som udvikler i et computerspilsfirma, når han er færdig med sit ph.d.-forløb.
Rolf-Helge Pfeiffer har også fremtidsplanen parat.
"Jeg vil gerne fortsætte som forsker, og det kan måske godt blive lidt svært i Danmark, da der trods alt er et rimelig begrænset udvalg af universiteter med it-uddannelser," tænker han højt.
Danmark virker fremmedfjendsk
Tyskeren føler sig ganske godt tilpas i Danmark.
Han mærker dog en stigende frustration, efter han er begyndt at forstå artiklerne i de danske aviser.
"Om jeg bliver her, når jeg er færdig, kommer i høj grad an på, hvem der sidder i regeringen til den tid," siger Rolf-Helge Pfeiffer og fortsætter:
"Det virker som om den nuværende regering spiller på to heste: På den ene side vil man gerne tiltrække højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, og samtidig er diskursen i medierne og blandt politikerne meget fremmedfjendsk med strikse immigrationsregler. Hvor er de politikere, som hylder indvandringen?" spørger Rolf-Helge Pfeiffer.
Paolo Burelli skal til januar i gang med et dansk-kursus for tredje gang, og italieneren slår ud med armene over en eventuel fremmedfjendsk stemning i Danmark.
"Jeg er en rimelig rig EU-borger, og jeg har derfor ikke oplevet de store problemer med at komme herop."