Artikel top billede

Bornholmer-formand afviser urent trav i fiber-sag

Østkraft er ikke gået uden om udbud i sag om bornholmsk fibernet, lyder det fra elværkets bestyrelsesformand.

Læs også: Ekspert: Elselskab på kant med loven i fiber-sag

Et endnu ikke udrullet fibernet på Bornholm har skabt hidsig debat på øen.
 
Det er virksomheden Bornholms Fibernet, der vil lægge kablerne i tomme rør i fjernvarmegrøfter, og det skal ske med støtte fra EU-midler. Derfor har virksomheden ansøgt om cirka fire millioner kroner i støtte.
 
Bornholms Vækstforum indstillede for nylig ansøgningen til støtte hos Erhvervs- og Byggestyrelsen, som skal beslutte, hvorvidt fiberprojektet skal have støtte fra EU-midler.
 
I ansøgningen, som Bornholms Fibernet har indsendt og fået godkendt i Bornholms Vækstforum, optræder det kommunale elværk Østkraft under punktet partnere.
 
"Østkraft Holding A/S deltager som netværkspartner pga. selskabets interesse i fibernet. Østkraft planlægger at anvende det etablerede net i forbindelse med netstyring og som led i smartgrid demonstrationsprojekter. Østkraft har desuden egen erfaring i etablering af fibernet," står der om Østkrafts rolle i projektet.
 
Det tolker ekspert i udbudsret, advokat Peter Lund Meyer, som udtryk for, at Østkraft omgår udbudsreglerne, når elværket på forhånd melder, at det vil anvende nettet. Denne opgave skal i udbud, da det er et kommunalt selskab, påpeger advokaten.

TDC har i bemærkninger indsendt 11. oktober til Bornholms Vækstforum undret sig over, at Østkraft ikke har sendt opgaven i udbud.

Opgaven kan ifølge TDC's i klares via mobilnettet. I samme tekst antyder TDC, at Østkraft ad omveje forsøger at etablere et fibernet. Det må Østkraft som kommunalt-ejet firma ikke ifølge loven.   
  
Afviser brud på regler
Bestyrelsesformanden i Østkraft, Knud Andersen, afviser dog, at Østkraft har brudt udbudsreglerne. 

Knud Andersen fortæller, at Østkraft gerne ville have været partner i fiberprojektet sammen med Vestbornholms Varmeforsyning, som har gravet tomrørene ned, og som er medejer af Bornholms Fibernet.

Østkraft ønsker et fibernet til intelligent strømstyring kaldet smartgrid samt at gennemføre nogle forsøg omkring et intelligent elnet.  
 
Elværket fik ikke lov til at indgå samarbejdet med Vestbornholms Varmeforsyning, fordi det var i strid med elforsyningsloven. Ifølge loven må kommunalt-ejede elselskaber ikke udrulle fibernet.

Men nu optræder Østkraft under partnere i den ansøgning, som Bornholms Fibernet har indsendt. Og her står der, at "Østkraft planlægger at anvende det etablerede net," selvom der intet udbud har været.

Østkraft: TDC kan ikke løfte opgaven
TDC siger, at I ad omveje forsøger at lægge et fibernet ned og de bemærker i øvrigt, at det ikke har været i udbud. Hvordan kan det være, at I ikke har sendt det i udbud?
 
"Det ved jeg ikke. Men det tror jeg i og for sig ikke, at det behøver, for der er jo ikke lagt noget fiber ned endnu," siger Knud Andersen.
 
Men I har jo på forhånd sagt, at I ønsker at være kunde på det her fibernet.
 
"Men der er slet ikke lagt noget net ned endnu. Der er lagt tomme rør ned, og de er lagt ned af Vestbornholms Varmeforsyning og dels entreprenøren, og de behøver ikke gå i udbud. Det har de jo lov til at gøre."
 
Det er rigtigt. Men hvordan kan det være, at I hos Østkraft ikke sender opgaven i udbud i og med, at andre måske også vil kunne stille et netværk til rådighed?
 
"Hvem kan det?"
 
Det kunne for eksempel være TDC.
 
"Nej, det kan de ikke. De har ikke nettet. Vi har jo spurgt. Jeg har haft to møder med direktøren for et af deres selskaber i juni 2009, og der forklarede jeg, hvad vi ville, og at vi havde brug for 1.000 til 1.500 forbrugere i forbindelse med vores smartgrid-forsøg, som vi kører sammen med DTU. TDC sagde, at det slet ikke var interessant på Bornholm, fordi de havde kobberkabler liggende i Rønne, hvor de fleste boede. Og jeg mener ikke, der er andre, der har fiber. Østkraft har fiber mellem sine stationer, og TDC har tilsvarende en fiber-backbone hele vejen rundt om øen. Og jeg mener ikke, der er andre."
 
Hvordan kan I vide, at andre ikke kan løfte opgaven, når den ikke er blevet sendt i udbud?
 
"Så langt er vi slet ikke. Vi har ikke, og jeg har ikke, sat pen på papiret, at vi skal købe af det her selskab. Vi har i princippet slet ikke noget med det at gøre. Men det er klart, at de gør det (skriver Østkraft ind i ansøgningen, red.), fordi de ser en potentiel kunde hos os, og vi har sagt til dem, at hvis de kan hjælpe os i gang med 1.500 på ingen tid, så er det klart, at det er interessant for os. Men hvis der er formalia omkring udbud, hvilket der formentlig er, fordi vi støder på tærskelværdier, så kommer det i udbud. Der er slet ikke noget problem i det," svarer Knud Andersen og føjer til:
 
"Men vi er slet ikke så langt i processen endnu."

Omstridt sag

Sagen har vakt en del opmærksomhed på Bornholm, fordi TDC har betegnet støtten til projektet som konkurrenceforvridende. Teleselskabet er i forvejen ved at opgradere sit net i området, hvor Bornholms Fibernet ønsker at lægge sine kabler i jorden.

"Vi er et firma, der investerer for private midler i at opgradere infrastrukturen på Bornholm, og andre firmaer er velkomne til at gøre det samme ud fra deres forretningsmodeller, men vi ønsker bare, at det sker på lige vilkår," har chef for public affairs hos TDC, Anders Thomsen, tidligere sagt til Computerworld.

Ønsket om et nyt fibernet til elaflæsning på Bornholm har støtte fra lokale politikere på klippeøen.

Bestyrelsen hos Østkraft består af prominente bornholmske politikere som blandt andre formand Knud Andersen, der er tidligere amtsborgmester for Venstre, og næstformand Winni Grosbøll, som er nuværende borgmester på øen for Socialdemokraterne.

Læs også: TDC forsøger at stoppe bornholmsk fiber-projekt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere