ANNONCE:
Stem på Årets It-fuser 2010
- Rejsekortet
- Den digitale tinglysning
- NemID
Vær med og stem her.
Afstemningen lukker den 22. december 2010.
Stem på din kandidat til årets it-fuser 2010
I sommers røg en ny fælles logon-løsning ud til borgerne uden væsentlige forsinkelser, budgetoverskridelser og med en ambitiøs målsætning om at være en del af tre millioner danskeres dagligdag på nettet.
Det tegnede godt, selvom danskerne nu skulle til at vænne sig til at have et papkort i baglommen, hvis de ville ind til deres kontanter på bankens hjemmeside, hos Skat eller logge på hos andre offentlige myndigheder.
Bøvl fra starten
Der skulle dog ikke gå mange dage og uger fra videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsens (K) lovprisninger af den nye logon-løsning, indtil de første problemer begyndte at tegne sig for DanID, der står som leverandøren bag NemID.
Allerede ved lanceringen blev DanID ristet over en sagte ild i flere omgang på Computerworlds debatforum. Kritikken gik blandt andet på sikkerheden i NemID.
Senere blev der rejst spørgsmål om blandt andet simple passwords i NemID, spærringer af 27.000 danskeres NemID-konti, og kritiske røster gjaldede op om, at løsningen ikke overholdt FN-konventionen om tilgængelighed og handicapvenlighed.
Nedbruddene begynder
Men det var kun optakten til, at 54 banker blev ramt ad sikkerhedsbrist i NemID og der begyndt at komme NemID-nedbrud på stribe.
Nedbruddene tog så meget til i antal, at vittige sjæle byggede hjemmesiden ernemidnedeigen.dk (Er NemID nede igen).
Og faktisk har udrulningen af NemID slingret så meget, at DanID og moderselskabet Nets (tidligere PBS) har måttet betale bod til IT- og Telestyrelsen hver måned siden i sommers, primært fordi selskabets svartider og support har været for ringe.
Der er dog et loft over, hvor meget DanID kan risikere at skulle tilbagebetale. Man kan således ikke forestille sig, at boden kan udligne de 2,6 millioner kroner, staten betaler firmaet om måneden for drift af NemID.
I dag bruger omkring to millioner danskere NemID, hvilket i runde tal er en million færre, end det blev formuleret i målsætningen i sommers.
Stem på din kandidat til årets it-fuser 2010



