It-opkøb: Virksomhederne hænger i bremsen

Mere end hver tredje it-topchef planlægger opkøb eller fusion inden for de næste år, men det kommer ikke til at ske. Læs hvorfor.

Artikel top billede

Deloittes IT-Vækstbarometer 2010 viser, at 38 procent af it-branchens topchefer planlægger at opkøbe eller fusionere med en anden virksomhed de næste par år.

Men det kommer sandsynligvis ikke til at ske.

"Det er et ganske højt tal, som vi ikke forventer, vil blive indfriet under den nuværende krise," vurderer Kim Gerner, partner og leder af Deloittes division for teknologi, medier og tele.

Dels fordi, at forventningerne ifølge tidligere års vækstbarometre sjældent bliver indfriet.

Sidste år forventede hele 43 procent at foretage opkøb eller fusionere, men i sidste ende førte kun 27 procent planerne ud i livet.

Dels fordi kun 12 procent af de adspurgte topchefer svarer, at deres virksomhed planlægges solgt de næste par år.

Efterspørgslen overstiger så at sige udbuddet.

Uattraktiv performance 
Selvom der ifølge Deloitte er optimisme og en svagt stigende aktivitet, vurderes opkøbsaktiviteten i it-branchen stadig til at være på et lavt niveau.

"De dystre tider gør det svært at skaffe kapital til køb, og virksomhedernes performance er ikke altid attraktiv nok til at fange købernes interesse eller til at sikre en acceptabel pris," siger Kim Gerner.

Han forklarer videre, at de mentale kræfter hos lederne, forskellige opfattelser af prissætningen i markedet og generelt hårde kår for afsættelse af virksomhedens produkter ikke er noget, der ligefrem opildner til at lukke handler.

En tidsrøver af karat

Indlader virksomheder sig først på at opkøbe eller fusionere for derefter at droppe handlen, kan det koste dyrt.

"Den ultimative tidsrøver for en topledelse, nemlig skrinlagte købs- eller fusionsforhandlinger, har haft væsentlig betydning for rigtig mange," lyder det fra Kim Gerner.

Hele 23 procent af it-topcheferne har været igennem den mølle inden for de sidste par år.

"Har man én gang prøvet at indgå i et forhandlingsforløb med opslidende, indledende forhandlinger, due diligence og så videre, så ved man, hvad det vil sige. Det er et af de områder, der er allerbedst til at rette ledelsens øjne og ressourcer væk fra den livsvigtige daglige drift," siger Kim Gerner. 

Han opfordrer derfor til, at virksomhederne vælger deres forhandlingspartnere og antallet af dem med stor omhu samt en målrettet og systematisk håndtering.

Distributører mest aktive

Set på tværs af delbrancherne er distributørerne med 33 procent dem, som i videst omfang har opkøbt eller fusioneret med en anden virksomhed eller dele af den de sidste par år.

For it-branchen generelt er tallet 27 procent.

Distributørerne har også skrinlagt færrest projekter. Kun 13 procent svarer ja til det, mens tallet for konsulent- og software-topchefer er 27 procent.

I forhold til fremtiden skiller software-procenterne sig ud. Kun 32 procent planlægger opkøb eller fusion i de næste par år.

Annonceindlæg fra Barco

Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S