Artikel top billede

Politikens WikiLeaks-manøvre går verden rundt

Verdenspressen har fået øjnene op for, at den danske avis Politiken spejler Wikileaks' hjemmeside på Amazon-servere, som whistleblower-sitet ellers var forment adgang til.

Læs også: Dansk avis sender Wikileaks ind i Amazon-varmen

Den danske avis Politiken er blevet berømt uden for Danmarks grænser, efter dagbladet har opsat servere til at spejle web-sladrehanken Wikileaks' diplomatiske dokumenter i den såkaldte Cablegate-sag.  

Dansk spejl i tysk spejl

Wikileaks-spejlet hos den danske avis har blandt andre fået den velrenommerede tyske avis Der Spiegel til at skrive historien "Politiken spejler Wikileaks på Amazon-servere". 
 
Blandt andre amerikanske, belgiske, indiske og norske medier samt uofficielle nyhedskanaler for Wikileaks fortæller, hvordan Wikileaks takket være den danske avis er tilbage i Amazon-skyen. 
 
Politiken bliver også fremhævet i en debat på den ansete britiske avis The Guardian.
 
Her oplyser debattøren, at den danske avis dermed har tilsluttet sig andre veletablerede medier som de franske aviser Owni and Libération, der begge spejler Wikileaks på deres hjemmesider. 

Amazon er årsagen til omtale

Politiken er dog langt fra den eneste organisation, der spejler Wikileaks' Cablegate-sag.
 
Årsagen til interessen fra verdenspressen er derimod, at Politiken har valgt at spejle Wikileaks-sitet i Amazons elastiske sky, efter Amazon ellers tidligere har afvist at have Wikileaks som kunde.
 
Formodningerne i den henseende går på, at Amazon i lighed med PayPal, Visa, Mastercard og EveryDNS er blevet presset af den amerikanske regering. Endnu har ingen dog kunnet påvise den påstand. 

Forsvarer ytringsfriheden

Valget af spejlingen af Wikileaks på Amazon-servere var dog mere eller mindre tilfældigt ifølge Per Palmkvist Knudsen, it-direktør for JP/Politikens Hus. 
 
Per Palmkvist Knudsen har fortalt Computerworld, at Politiken i bund og grund har opstillet spejlet som en støtte til Wikileaks' ytringsfrihed.
 
Lige præcis ytringsfriheden var også drivkraften hos en anden dansk avis, da den i 2005 udsendte tolv tegninger af profeten Muhammed.

Den historie blev også grebet af verdenspressen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Digital vækst 2024

På Digital Vækst 2024 bringer vi danske virksomheders organisation, forretning og data i spil samt spejler dem i det, som teknologipartnerne bringer til fadet. Konferencen bliver tætpakket med dygtige digitale ledere og frontkæmpere fra ind- og udland. De har én opgave på dagsordenen: At inspirere dig til at træffe de rigtige forretningsmæssige, teknologiske og strategiske valg i 2024, som kan sikre vækst for dig.

19. marts 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de IT-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

20. marts 2024 | Læs mere


AI Impact Day: Har du styr på risiko og governance – og er du klar til AI Act?

AI og Machine Learning har for længst gjort sit indtog i centrale, kritiske forretningssystemer, og både udviklere, platformleverandører og koncerner er begyndt at udforske mulighederne. På dette eksklusive event dykker vi ned i AI's indflydelse på fremtidens forretnings- og IT-drift. Men vi ser også på, hvordan du mest effektivt arbejder med governance og risikostyring på dine AI-projekter.

21. marts 2024 | Læs mere