Det her får du med Android 2.3 "Gingerbread"

Google er klar med en større opdatering til Android-mobiler, men hvilke funktioner og muligheder får du efter at have installeret den nye version 2.3 også kaldet Gingerbread? Vi giver dig svaret her.

Det her får du med Android 2.3 "Gingerbread"

Android 2.3 (der bærer det til årstiden passende kagekodenavn Gingerbread, hvilket på dansk nogenlunde svarer til honningkage) er ikke nogen fuldstændig overhaling af Googles mobilstyresystem, men hele brugergrænsefladen føles mere raffineret og reagerer hurtigere. Og Google har tilføjet nogle nye funktioner, der er værd at fremhæve.

Understøttelse af NFC

Den mest interessante tilføjelse til Android 2.3 er understøttelsen af NFC (near-field communication) chip.

Den første telefon, der sælges med Gingerbread præinstalleret, er Nexus S. Mobilen er bygget af Samsung og indeholder netop en NFC-chip.

Grundlæggende set kan en NFC-chip gøre din telefon til en slags kreditkort. Teknologien gør, at beløbet fra et køb automatisk trækkes fra din konto, når du vifter din telefon foran en butiks NFC-sensor.

Desværre har jeg ikke kunnet teste denne funktion hos Nexus S i praksis, da der endnu ikke er nogen applikationer, der understøtter mobilbetaling.

Tastatur og kopier/indsæt

Jeg har aldrig været fan af det almindelige tastatur i Android.

Tasterne på det almindelige tastatur er simpelthen for små og tætsiddende til, at jeg ubesværet kan banke mig igennem en længere sms eller mail.

Android 2.3 giver tasterne ny form. De bliver mere rektangulære end kvadratiske, og der er mere plads mellem tasterne.

Det er min oplevelse, at det nye design af tastaturet gør det lettere at bruge, men det er stadig ikke perfekt. I en direkte sammenligning mellem tastaturerne i Android 2.3 og iOS 4 vinder Apples tastatur stadig. Og så alligevel: Man kan nemlig ikke downloade udvidelser til tastaturet som eksempelvis app'en Swype til sin iPhone.

En dejlig forbedring ved Gingerbread er, at man nu kan trykke samtidigt på shift-tasten og et bogstav for at skrive et symbol eller tal, uden at man er nødt til at skifte tastaturmodus.

En anden lækker ny funktion ved tastaturet er muligheden for at bruge stemmestyring til at rette ord, mens man skriver.

Man trykker simpelthen og holder fingeren nede på det fejlagtige ord, og trykker derefter på den dedikerede stemmestyringstast (den ligner en mikrofon) på tastaturet. Så siger man blot det korrekte ord og krydser fingre for, at Android forstår, hvad man siger (virker dog kun på engelsk):

I mine test fungerede denne funktion rimeligt godt, men jeg vil sandsynligvis ikke bruge den særligt ofte.

Det er også blevet langt lettere at kopiere og indsætte i Android 2.3 end i version 2.2.

Det er hurtigt at markere tekst ved at blot at trykke og holde fingeren nede på et ord. Derefter kan man justere den mængde af tekst, man ønsker at markere, ved at trække i de pile der fremkommer foran og bagved markeringen. Denne metode er utrolig let og effektiv.

Sparer på strømforbruget

Jeg er vild med den kamera-applikation, der er indbygget i Android 2.2, så jeg glædede mig til at prøve den nye version i Gingerbread.

Den mest bemærkelsesværdige funktion i den opdaterede app er understøttelse af adskillige kameraer på enheden. Man kan klikke på et lille ikon i bunden af skærmen og der vælge kameraet på fronten eller bagsiden af sin mobile enhed.

Generelt er kamera-app'en enkel og ligetil, og jeg håber virkelig ikke, at producenterne forsøger at erstatte den med deres egne specialtilpassede applikationer i fremtidige telefoner.

Nye indstillinger og menuer

Android 2.2 var hurtigere end 2.1, men prisen for denne højere hastighed var nedsat batterilevetid. Google har derfor gjort Android 2.3 mere energieffektiv.

Softwaren har også en ny, smart batterimenu, der viser, hvor meget strøm du bruger, og hvor meget tid der er tilbage, før telefonen skal oplades.

Der er også en ny genvej på startskærmen til indstillingsmenuen Administrer programmer, så man hurtigt kan danne sig et overblik over, hvilke applikationer der aktuelt kører på telefonen, og hvor meget strøm hver app bruger. Det er her også muligt at lukke en eller flere af dem, hvis det skulle være nødvendigt.

Den nye Download-applikation giver hurtig adgang til enhver fil, der er blevet downloadet via browser, mailprogram eller andre applikationer såsom Amazon MP3. Denne funktion blev nyttig for mig, så snart jeg begyndte at fylde indhold på telefonen.

Andre justeringer og funktioner

Der er foretaget mange små justeringer overalt i brugergrænsefladen.

Når man forbinder sin Google-konto til sin telefon, bliver 3G-ikonet grønt. Notifikationsmenuen og andre områder i brugergrænsefladen er nu sorte i stedet for hvide.

Og når telefonen lukker ned, krymper en sjov lille animation skærmen, og får din telefon til at ligne et gammeldags fjernsyn, når det slukker.

Vil du vide mere om Android 2.3? Så er godnatlæsningen sikret med denne massive manual, der gennemgår alle funktioner i det mobile styresystem. 

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere