Falsk brev: Var Bagger tæt på at dumme sig?

Måske var Stein Bagger tæt på at afsløre fupmageriet ved en fejl helt tilbage i 2006.

Artikel top billede

(Foto: Mads Elkær)

Et fupbrev indgår i materialet fra kurator Boris Frederiksen, der afkræver bestyrelsen og KPMG erstatning i kølvandet på IT Factory-skandalen.

Brevet er tilsyneladende fra Sydleasing A/S, i dag Sydbank A/S, og dateret 28. juni 2006: 
 
"Hej Stein
 

Jeg skal hermed bekræfte vores tilbud om, at finansiere dele af IT Factory´s løbende forbrug IBM licenser på op til 25.000.000,00 dkr. Idet vi ikke har samarbejdet med IT Factory før og idet IT Factory har stillet krav om, at hver under/leasingaftale tilhørende rammeaftalen skal kunne opsiges med 6 måneders varsel, er forudsætningen den, at IT Factory indbetaler et depositum på 3.000.000,00 dkr. som sikkerhed for rammeaftalen...

 

Venlig hilsen

XXXXX [navnet anonymiseret af Computerworld]

Sagsbehandler

 
Kurator har tjekket brevets ægthed og spurgt Sydbank, om det er fra dem.
 
I begyndelsen af 2009 - altså efter skandalen er afsløret - svarer Sydbank kurator som følger:
 
"...Rammeaftale Sydleasing:

 

Dette dokument er et falsum -

Pkt. 1: vi har ikke oprettet nogen rammeaftale (eller givet tilbud på en sådan)

Pkt. 2: rammenummer, benævnt 0107169-W52 - er ikke en nummerserie, vi anvender

Pkt. 3: vi har ikke kendskab til evt. depositum

Pkt. 4: vi har ikke aftalt et opsigelsesvarsel på 6 måneder (ej heller 3 måneder, jv. nedenfor)

Pkt. 5: afgiftberegning er ikke noget, vi anvender

Pkt 6: XXXX [Sagsbehandlerens navn] har intet med tilbudsafgivelse at gøre (og kan ej heller tegne Sydleasing alene), og i øvrigt er hun først ansat i Sydleasing den 14. august 2006"

 
Brevet til IT Factory fra sagsbehandleren hos Sydleasing er dateret 28. juni 2006, men sagsbehandleren blev først ansat syv uger senere.  
 
Brev brugt mod KPMG

Brevet blev brugt over for KPMG, oplyser selskabet.

"Her får man et indblik i, hvordan forfalskede dokumenter har været anvendt for at gennemføre bedrageriet," siger administrerende direktør Jesper Kofoed fra KPMG.

Han oplyser, at KPMG kender til dokumentet i form af et formelt brev på Sydbanks brevpapir.

"Der er ikke tvivl om, at brevet er et falsum udarbejdet af Stein Bagger med henblik på at vildlede KPMG," siger direktøren.

For KPMG har brevet haft betydning som revisionsdokumentation for: At forudbetalingen til Sydbank eksisterede, at leasing-rammeaftalen var kortfristet og således ifølge KPMG opfyldte regnskabskrav om ikke at skulle indregnes i årsrapport som såkaldt finansiel leasing, forklarer Jesper Kofoed.

Det fremgår ikke direkte af stævningen, om Stein Bagger stod bag brevet, ligesom han forfalskede en stribe andre dokumenter, som tillægskontrakter til leasingaftaler. 
 
I ingen af IT Factorys regnskaber fra 2005, 2006 eller 2007 fremgår de mange leasing-aftaler.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS