Artikel top billede

En afmagret Steve Jobs fotograferet i sommeren 2010.

Steve Jobs sygdom kan blive katastrofal for Apple

ComputerViews: Uden Steve Jobs kan situationen blive kritisk for Apple. Og det er Apple selv ude om. Offentligheden er i vildrede, og investorerne er nervøse. Vil han overhovedet komme tilbage?

Læs også:

Steve Jobs igen på sygeorlov.

Apple-jubel trods Jobs' sygdom: Flyder i guld

Læger: Derfor er Steve Jobs blevet sygemeldt

ComputerViews: Det er kun to år siden, at Steve Jobs sidst var sygemeldt i længere tid. Nu trækker han sig fra den daglige ledelse af Apple igen og overlader som tidligere tømmerne til driftsdirektør Tim Cook. Det kan du læse mere om her.

Situationen kan blive alvorlig for Apple, og det er Apples egen skyld.

På kort sigt har aktiemarkedet forventeligt reageret med kursfald og chok. På længere sigt kan Steve Jobs fravær blive en langt tungere sag.

Det grundlæggende problem er, at Steve Jobs er Apple, og at få erhvervsledere er forbundet med et selskabs brand og image, som han er.

Den innovative kraft og det forretningsmæssige vovemod, der har skabt det Apple, som vi alle kender i dag, er efter offentlighedens opfattelse tæt forbundet med Steve Jobs, som Apple i mange år målrettet har anbragt i centrum i bestræbelserne på at etablere et offentligt kendt ansigt, som alle forbinder med selskabets produkter.

Det efterlader selvsagt et stort hul, når dette ansigt forsvinder.

Dette synspunkt understreges af, at Apple faktisk var i svære problemer i den periode i 1980'erne, hvor Steve Jobs blev tvunget ud af firmaet - ikke mindst fordi selskabet dengang havde svært ved dels at være innovativ, dels at brande sig ordentligt.

Det vendte, efter Steve Jobs vendte tilbage til Apple i 1997.

Microsoft lever uden Bill Gates

Det samme har vi tidligere set med Microsoft, der for år tilbage var personificeret i Bill Gates.

Microsoft har altid i den grad haft styr på pengene, og i selskabet var man fuldstændigt klar over, at det kunne få alvorlige konsekvenser for aktiekurser, udvikling og fremdrift, hvis Bill Gates pludseligt rendte af pladsen.

Derfor planlagde Bill Gates og de øvrige topchefer i selskabet en årelang og gradvis udfasning af Gates og en indslusning af Steve Ballmer. Manøvren lykkedes til fulde, hvilket du kan læse mere om her

Samme forudseenhed har Apple ikke haft - heller ikke selv om Steve Jobs sidste år gennemgik en levertransplantation og i lang tid har været omgærdet af usikkerhed om hans fremtidige fysiske habitus.

Her findes ingen semi-kendt arvtager. Stort set ingen i offentligheden kender Tim Cook, der ellers i en del år som Apples driftsdirektør, COO, har været manden, der får det hele til at køre.

Læs også:

Steve Jobs igen på sygeorlov.

Apple-jubel trods Jobs' sygdom: Flyder i guld

Læger: Derfor er Steve Jobs blevet sygemeldt

Vender Steve Jobs overhovedet tilbage?

Læs også:

Steve Jobs igen på sygeorlov.

Apple-jubel trods Jobs' sygdom: Flyder i guld

Læger: Derfor er Steve Jobs blevet sygemeldt

Uroen i aktiemarkedet, blandt de ansatte og blandt verdens teknologiglade forbrugere skyldes ikke mindst, at Apple ikke denne gang har meddelt, hvornår Steve Jobs forventer at være tilbage ved roret.

Det gjorde han sidste gang, hvor han klart meddelte, at langtidssygemeldingen var på seks måneder. Dengang var han endda tilbage på jobbet en uge før de seks måneder udløb. Det kan du læse mere om her.

Kan Apple klare sig uden?

Alt i alt er der ingen formildende signaler fra Apple. Det store spørgsmål er derfor, om Apple kan klare sig uden Steve Jobs.

Han var manden bag de tre store spring fremad, der har gjort Apple til disse års vigtigste hardware-producent.

Hvert spring - først iPod og iTunes Music Store, så iPhone og App Store og senest iPad - har været et stort sats ind i ikke-eksisterende markeder. Og hver gang er det lykkedes Apple at sparke markedet i gang og give alle øvrige hardwareproducenter baghjul.

Det er velkendt, at Steve Jobs også internt i Apple har været vital i disse udviklingsprojekter.

Han har været manden, der med sin næse for markedet og fremtidens muligheder har afgjort, hvad Apple skulle satse på og manden, der har fejet ideer, som han har vurderet usalgsbare, af bordet.

Til gengæld har den driftsikre og systematiske Tim Cook stået i spidsen for Apples logistik og produktion - ting, der i alle hardwarevirksomheder er afgørende for indtjeningen, men som man ikke kan skabe nye kunder på.

Ligeledes er Steve Jobs manden bag Apples vildt succesfulde marketing- og branding-strategi, der med sit præg af tys-tys og hemmelighedskræmmeri og Steve Jobs efterhånden navnkundige 'and just one more thing'-præsentationer har været afgørende i den hype, der i dag omgærder Apples produkter.

Meget karakteristisk var det eksempelvis, at Apple først et stykke tid efter Steve Jobs tilbagevenden fra hans sidste sygdomsperiode introducerede iPad.

Kommer han overhovedet tilbage?

Apple vil ikke oplyse, hvad der er galt med Steve Jobs, og det har udløst spekulationer om, at hans gamle kræftsygdom er brudt ud igen - endda måske i alvorlig grad.

"Jeg elsker Apple højt, og jeg håber, at jeg snart er tilbage. I mellemtiden vil min familie og jeg sætte pris på respekt for vores privatliv," skrev han i en udsendt meddelelse.

Endnu har Apple lidt tid at løbe på.

Fungerer Apple som de fleste andre udviklingsorienterede selskaber, er der allerede lagt planer for (op til) de kommende par år med opdateringer og videreudvikling af eksisterende produkter.

Først dernæst vil det i en normal udviklingscyklus være tiden, hvor markedet forventer revolutionerende nyt i samme skala som iPod, iPhone og iPad.

Lige nu er det et åbent spørgsmål, om Apple kan fortsætte på den stilsikre kurs, der har sikret selskabet enorm succes, uden Steve Jobs.

Og om han overhovedet kommer tilbage.

Læs også:

Steve Jobs igen på sygeorlov.

Apple-jubel trods Jobs' sygdom: Flyder i guld

Læger: Derfor er Steve Jobs blevet sygemeldt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere