Artikel top billede

Sony Ericssons Android-strategi kan give bagslag

På kort sigt har Sony Ericsson profiteret af selskabets Android-fokus, men det kan koste på den lange bane, vurderer analytiker.

2010 er ovre, og Sony Ericsson kan med dagens årsregnskab se tilbage på det overstående år.
 
Det var et år, hvor den svensk-japanske mobilproducent igen fik positive tal på bundlinjen, efter at selskabet skar ned i antallet af ansatte og valgte at fokusere på Android-baserede smartphones med Xperia-serien.
 
Ifølge aktieanalytiker Robert Jakobsen fra Jyske Bank var det en rigtig satsning for firmaet. I hvert fald på den korte bane.
 
"Det var helt klart udfordring nummer et at få sorte tal på bundlinjen", fortæller Robert Jakobsen.
 
Sony Ericsson lykkedes med det ved hjælp af Android-strategien, men valget af platform har også konsekvenser, som ikke nødvendigvis er positive.
 
"Det har været fornuftigt af Sony Ericsson at satse på Android, for firmaet har tjent penge på det i 2010, men det er en udfordring for dem at differentiere sig på lidt længere sigt," siger han.
 
Behov for nye modeller
Mobilproducenten satser hårdt på avancerede smartphones i den øvre del af markedet, og det kastede blandt andet ni millioner solgte Xperia-mobiler af sig i 2010. Men i årets sidste kvartal måtte Sony Ericsson skrue ned for den gennemsnitlige salgspris per enhed.
 
Således var salgsprisen i 2010's fjerde kvartal 1.013 kroner mod 1.148 kroner kvartalet forinden.
 
"Lige nu er Sony Ericsson tilbage, og selskabet tjener penge igen, men de telefoner, de har lanceret, er begyndt at miste momentum," konstaterer Robert Jakobsen.
 
Og det kan blive endnu værre.
 
"Der er stigende konkurrence i Android-markedet, og det er ikke længere et marked, hvor en producent bare kan lancere en telefon og tage 3.000 til 4.000 kroner for den. Der er kommet en del billige Android-telefoner," siger han.
 
Eksempelvis har storproducenterne HTC og Samsung lanceret billige smartphones, som trods prisen har en stribe avancerede funktioner.

Robert Jakobsen ser det derfor som afgørende, at de kommende, nye produkter fra Sony Ericsson såsom Xperia Arc bliver storsællerter.
 
Fravælger vækstøkonomier
Det er ikke mindst vigtigt, fordi selskabets nye strategi med fokus på avancerede smartphones samtidig er et fravalg af lande, hvor borgerne efterspørger billige mobiltelefoner.
 
"Sony Ericsson havde ikke en distribution eller et navn i emerging markets (vækstøkonomier, red.), så det var en rigtig løsning på kort sigt for at forbedre indtjeningsevnen at satse på Android-mobilerne. Det er dog værd at stille spørgsmålstegn ved, om det er rigtigt at sige farvel til så store markedsmuligheder," forklarer han.
 
I tredje kvartal af 2010 havde Sony Ericsson ifølge analysehuset Gartner en markedsandel på 2,5 procent på det samlede mobilmarked. I 2009 var den på 4,3 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere