Artikel top billede

LibreOffice: Sådan vil vi slå Oracles OpenOffice

Folkene bag den nye kontorpakke LibreOffice har en målsætning om, at de skal overhale it-giganten Oracle i løbet af et år. Se hvordan det skal ske.

I slutningen af september 2010 brød en hel stribe OpenOffice-folk med Oracle på grund af uenigheder omkring udviklingen af open source-kontorpakken.

Udbryderne benyttede i den forbindelse koden fra OpenOffice til at skabe en ny kontorpakke med navnet LibreOffice, der nu er kommet i en endelig version 3.3.

I løbet af de første beta-versioner har både udviklere og brugere vist stor interesse for libreOffice, og forventningerne til version 3.3 er da også store.

"I Danmark vil vi være større end Oracles OpenOffice i løbet af et år," fortæller Leif Lodahl, der er projektets talsmand.

Flere udgivelser og bedre produkt

Det postulat begrunder han med en række argumenter.

"Efter bruddet med Oracle har vi fået tilført mange nye udviklere, hvilket betyder, at vi kan øge udgivelsesfrekvensen. Der vil komme rettelser hver måned og en egentlig opdatering hver tredje måned," siger han.

LibreOffice-folket har blandt andet i version 3.3 tilføjet en funktion til hurtigt at oprette sidenummerering. Det har tidligere været meget besværligt.

"På bare fire måneder er det lykkedes at etablere et nyt fællesskab samt udvikle og klargøre den første version af LibreOffice. Det har kun været muligt med hjælp fra hundredvis af programmører, som har hjulpet til undervejs," fortæller Leif Lodahl til Computerworld.

Mandskab giver power

Det er netop på grund af den øgede tilstrømning af nye kræfter, at LibreOffice kan løbe OpenOffice over ende, mener Leif Lodahl.

Oracle har ikke længere en platform af oversættere, grafikere, tekstforfattere og udviklere. Folkene er forsvundet til LibreOffice.

"Efter bruddet tror jeg ikke, at Oracle vil fortsætte med at oversætte kontorpakken til dansk, hvilket giver os en kæmpe fordel. Oracle ser også ud til at ville satse på Cloud Office, fordi der er bedre økonomi i det projekt," vurderer Leif Lodahl og tilføjer, at Oracles største interesse i OpenOffice har været dokumentformatet ODF (Open Document Format).

Prøv det

LibreOffice-manden forventer, at konverteringen i virksomheder og offentlige institutioner fra OpenOffice til LibreOffice, vil ske glidende hen over sommeren.

"Jeg vil ikke anbefale, at man skifter til version 3.3 lige nu, men hent den, afprøv den og se på mulighederne. De nye projekter, der knytter sig til en åben kontorpakke, handler alle om LibreOffice, og det øvrige skifte vil ske glidende i løbet af det kommende år, hvor vi vil overhale Oracle."

Microsoft er klart dominerende på markedet med deres Office-pakke, men OpenOffice har ifølge Leif Lodahl en markedsandel på godt 10 procent af det danske marked. Den forventer han er konverteret til LibreOffice inden 2012.

Man kan læse mere om LibreOffice på organisationens webside.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere