Artikel top billede

Direktør Søren Støvring-Hallsson fra ButlerNetworks oplyser, at selskabet har fået tilført et større to-cifret millionbeløb af ejerne.

Butlernetworks-boss: Det går fint - pengene er på vej

Dansk Wimax-firma med blodrøde tal har netop fået tilsagn om tilførsel af et "større to-cifret millionbeløb", oplyser direktøren.

Læs også:

Gæld på 216 millioner: Butlernetworks styrtbløder

Ekspert: Butlernetworks økonomi er "elendig"

Et større to-cifret millionbeløb.

Det har det danske Wimax-firma Butlernetworks fået tilsagn om at få tilført fra dets udenlandske ejere.

Det oplyser administrerende direktør Søren Støvring-Hallsson fra ButlerNetworks: 

"Jeg kan informere om, at ejerne af Butlernetworks i sidste uge (uge 3, red.) gav tilsagn om tilførsel af et større to-cifret millionbeløb til at styrke væksten af virksomhedens mobile bredbåndsaktiviteter," meddeler han til Computerworld.

Direktøren peger på, at ejerne, amerikanske Norwest Equity Partners og engelske Morienus Ventures LLP, hele tiden har støttet virksomheden og er helt enige i den strategi, der er lagt.

"Derfor har de også påtaget sig at levere den nødvendige kapital, for at sikre virksomhedens vækst," lyder det fra Søren Støvring-Hallsson.

Tegn på sund økonomi

Samtidig mener Butlernetworks-direktøren, at tilsagnet og opbakningen fra ejerne modbeviser enhver snak om usund økonomi og et nødlidende selskab.

"Der findes næppe nogen kapitalfonde i denne verden, der over flere år investerer i en virksomhed, uden at de har en væsentlig sikkerhed for, at den investerede kapital med et pænt overskud kommer retur, samt følger en meget klar vej og stil med investeringer og udvikling for øje," siger han.

"Jeg må indrømme, at det er fantastisk, at udenlandske ejere vil være med til at skabe så meget for Danmark og i et dansk og nu nordisk marked," lyder det fra direktøren.

Direktør: Vi investerer i infrastruktur 
Hvad er din forklaring på de mange underskud og den store gæld?

"Det er åbenlyst, at resultatet før skat har været negativ i perioden, men det er nu ganske almindeligt, når der investeres i opbygningen af infrastruktur i det omfang, som firmaet gør," siger Søren Støvring-Hallsson.

Han forklarer, at Butlernetworks har som hovedaktivitet at levere faste kredsløb og mobilt bredbånd baseret på trådløse teknologier til erhvervskunder. Derfor har selskabet investeret i trådløs infrastruktur.

"Denne forretning har leveret pæne driftsoverskud siden 2005," siger direktøren.

"Investeringerne har været med til at løfte Danmark op i en international føreposition inden for løsninger til den kollektive transportsektor," siger Søren Støvring-Hallsson.

Han peger på, at netop denne sektor er en af de hurtigst voksende sektorer inden for anvendelse af bredbåndsløsninger, "idet der investeres i at forbedre de rejsendes oplevelse".

Butlernetworks har leveret løsninger til en række selskaber, herunder blandt andet Regionstog, DSB S-tog og Arrivatog og en række løsninger er under implementering, oplyser Søren Støvring-Hallsson. 
 
"Den ekspertise Butlernetworks har opbygget inden for løsninger til den kollektive transportsektor, den kan udnyttes til i samarbejde med vores partnere at levere løsninger uden for Danmarks grænser," siger direktøren.
 
Han konkluderer derfor:

"Butlernetworks har i den opbyggede infrastruktur en uudnyttet kapacitet, der kan servicere flere kunder, end der serviceres i dag."

Omsætning kan stige

Derfor vil omsætningen kunne øges markant, uden at det kræver store investeringer, forklarer Søren Støvring-Hallsson videre.

"Som det fremgår af vores regnskab er selskabets revisor enig i disse betragtninger," siger han.

De store investeringer skal også ses i det lys, at selskabet ifølge direktøren sidste år investerede i at etablere sig i Sverige og Norge.

"Men det er ikke Butlernetworks' stil at kaste om sig med lånte fjer, førend vi har vores setup på plads," siger direktøren.
 
"At Butlernetworks har negativ egenkapital og ansvarlige lån er et meget bevidst valg fra ejernes side. Det er summen af ansvarlige lån og egenkapital, der har betydning for sikkerheden," siger Søren Støvring-Hallsson. 

Han nævner igen, at selskabet løbende foretager nye investeringer i ting som frekvensspektrum og fremtidens professionelle bredbånd (LTE).

"Så set udefra bør det være meget tydeligt, at Butler er en virksomhed som stiler efter vækst og ikke konsolidering," siger han.

Direktør: Professor tager fejl  

Direktøren har således ikke meget til overs for professor Caspar Rose, der kalder selskabets økonomi "elendig".

"Det kan derfor undre, at der er så mange kommentarer på et regnskab uden at forstå strategi og planer," siger direktøren. 

Tager CBS-professoren fejl, når han vurderer, at jeres økonomi er elendig?

"Ja, alt dette kan ses i svaret ovenfor," siger Søren Støvring-Hallsson. 

"Det forekommer mig overfladisk at kommentere regnskaber uden at have kendskab til selskabets planer," siger han om Caspar Roses vurdering. 

Læs også:

Gæld på 215,9 millioner: Butlernetworks styrtbløder

Ekspert: Butlernetworks økonomi er "elendig"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere