Prøvekørt: Begyndervenligt DSLR-kamera fra Canon

Det har lånt mange avancerede funktioner fra sine storebrødre, men Canon 600D er alligevel sin egen. Vi har prøvekørt spejlreflekskameraet, der giver nybegyndere og let øvede en hjælpende hånd.

Det kan være et stort spring at gå fra kompaktkamera til spejlreflekskamera - især hvis du måske har været vant til at køre alt på auto og nu skal til at give dig i kast med manuelle indstillingsmuligheder.

Med 600D forsøger Canon at gøre overgangen så smertefri som mulig.

Kameraet er målrettet nybegyndere eller let øvede, og det er udstyret med en funktionsguide i menusystemet, der forklarer de vigtigste kameraindstillinger og deres funktion, mens du bruger 600D.

På den måde slipper du for at sidde med næsen i en støvet manual, men kan lære, mens du fotograferer.

Vi havde i går under en pressefremvisning en kort tête-à-tête med Canons nyeste skarpskyder, der virker behagelig lille, selv om det er et spejlreflekskamera.

Automatpiloten er veluddannet, og du kan få hjælp til at få ordentlige billeder i kassen med Scene Intelligent Auto. Det betyder, at du blot skal koncentrere dig om at beskære dit billede, så tager kameraet sig af resten.

Skærmen på bagsiden af kameraet er tre tommer og kan - ligesom på flere andre modeller - vippes ud og drejes.

Den kan også vendes helt om, så skærmen vender ind mod kameraet. En smart detalje, hvis kameraet skal med på farten, og skærmen ikke skal udsættes for ridser.

18 megapixel fotos og HD

Canon har fyret godt op for funktionerne i kameraet, der i Canons spejlreflekshierarki placerer lige over EOS 550D og det nye EOS 1100D, som ligeledes blev lanceret i går.

600D er udstyret med mulighed for videooptagelser i full HD, 1080p, mens fotos tages i en opløsning på 18 megapixel.

Det høje antal megapixel betyder, at kameraet ikke er rasende hurtigt, men må nøjes med at skyde 3,7 fotos i sekundet.

Ligesom i Canons kompaktkameraer har du mulighed for at lege med dine fotos og tilføje forskellige filtre til dem.

Det er eksempelvis muligt at give dine billeder et forvrænget udseende, som om de er skudt med et fiskeøje-objektiv, ligesom du kan tilføje en miniature-effekt, der får ting og personer i dine fotos til at ligne noget fra en legetøjslokomotivbane.

Solidt begynderkamera

Som en bonus har kameraet en såkaldt Integrated Speedlite Transmitter. Det betyder, at kameraet kan snakke sammen med en ekstern flash og få den til at skyde af trådløst.

Det giver mulighed for at arbejde kreativt med lys, når du skal fotografere.

Alt i alt virker 600D som et solidt begynderkamera, der er klar til at holde i hånd, hvis du synes, kameraet er svært at betjene. Samtidig lurer en god portion avancerede muligheder under overfladen, som du langsomt kan lære at kende.

Den vejledende pris er dog i den høje ende, når der er tale om et begynderkamera. Dankortet må sige farvel til 6.599 kroner, hvis du kun skal have kamerahuset. Mens Canon 600D med et 18-55IS objektiv koster 7.499 kroner.

Kameraet er ude i butikkerne til marts.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere