Artikel top billede

(Foto: Sladjan Lukic/gratis /)

Er din virksomhed også pivåben for super-virus?

Hver fjerde danske virksomhed har været udsat for Stuxnet-ormen, der går efter at lamme basis it-infrastruktur eller produktionssystemer. Næsten halvdelen mangler et forsvar.

I 2010 blev verden ramt af et større angreb fra en ny type orm.

I modsætning til tidligere var det denne gang ikke borgernes pc'er, som blev ramt. Derimod blev flere virksomheder plaget af Stuxnet, der er blevet vurderet til at være den vildeste orm, vi har set i 10 år.

Stuxnet Windows-ormen er den første orm, der går direkte efter udvalgte industrielle it-systemer, hvilket Siemens og A.P. Møller-Mærsk-koncernen har følt på egen krop.

Dansk IT har nu spurgt de danske it-chefer om, hvor mange, der er blevet ramt, og hvordan virksomhederne forsvarer sig mod angrebene. Og svarene er alarmerende.

Hele 26 procent fortæller, at de har oplevet angreb, som er eller minder om Stuxnet-ormen.

Alligevel har kun 55 procent af it-cheferne indført skærpede forholdsregler for at imødegå de nye trusler.

"Virus eller hackerangreb mod software, som styrer virksomhedernes produktion eller andre kritiske systemer, er ikke længere en undtagelse. Derfor er det tankevækkende, at kun lidt over halvdelen har skærpet deres forholdsregler," siger Klaus Kvorning Hansen, formand for Dansk IT.

Undersøgelsen er foretaget i Dansk IT's såkaldte it-chefpanel, hvor 119 it-chefer, der repræsenterer 185.000 ansatte, har svaret.

Det offentlige står for tur

Avancerede orme og vira, som målrettet går efter at sabotere kritiske it-systemer, er stærkt på vej til at blive en kronisk plage for danske virksomheder i både den offentlige og den private sektor.

For de private virksomheders vedkommende kan 15 procent bekræfte, at de har oplevet angreb på systemer, som er afgørende vigtige for virksomheden.
Tallet for de offentlige virksomheder er derimod så højt som 40 procent, skriver Dansk IT i undersøgelsen.

"Det kan meget vel være, at ønsket om at ramme virkelig kritiske systemer i særlig grad udsætter offentlige virksomheder med samfundskritiske opgaver for angreb," fortæller Klaus Kvorning Hansen.

Han opfordrer derfor til, at alle typer virksomheder fremtidssikrer deres produktionssystemer mod industrivirus for at sikre, at der eksempelvis kan udbetales pensioner, sociale ydelser og i det hele taget foretages sagsbehandling.

"Nogle af skrækscenarierne er, at elforsyningen, lufttrafikken eller det offentliges journalsystemer bliver lammet. Sker dette, får det potentielt langt større konsekvenser end traditionelle virusangreb. Og selvom risikoen forekommer lille, så er de mulige konsekvenser så store, at det er vigtigt at beskytte sig godt," vurderer Klaus Kvorning Hansen.

Den vurdering er Martin Zachariasen, institutleder på Datalogisk Institut på Københavns universitet, enig i.

"It-sikkerhed skal tages meget alvorligt, hvis vi vil automatisere samfunds- eller virksomhedskritiske funktioner. En virus i el-systemet vil kunne lægge hele landet øde. Jo mere man automatiserer, jo større er risikoen for, at nogle kan gribe ind i systemet og forstyrre processerne," siger han.

Virker men med besvær

Ifølge Dansk IT har de virksomheder, der har skærpet sikkerheden mod angreb mod basissystemer, også formået at nedbringe antallet af angreb.

Omvendt har den øgede sikkerhed også negative konsekvenser, idet virksomhedernes omkostninger til sikkerhedssoftware og hardware øges, ligesom virksomhedens kommunikation gøres mere besværlig.

Blandt andet fordi der kommer flere restriktioner for brugernes anvendelse af virksomhedens it.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere